Skuffet minister erkender europæisk nederlag i storpolitisk spil

Efter to ugers forhandlinger med verdenssamfundet på vegne af EU må den danske klimaminister, Lars Aagaard (M), erkende, at EU er blevet en bagatel, der kan tromles i det storpolitiske spil.

Efter flere dage og nætters intense forhandlinger og 36 timer uden søvn er det en mismodig dansk minister, der lørdag aften træder ud af klimatopmødet COP30’s plenarsal.

Her er verden lige blevet enige om en ny klimaaftale.

- Det var ikke nogen nem beslutning for EU. Vi har det meget svært med den her aftale, siger Lars Aagaard.

EU har alligevel valgt at indgå aftalen, fordi man trods alt har fået vedtaget paragrafmæssige referencer, der fortsætter aftalen fra Dubai.

- Man skal være lidt numerolog for, at man kan se de henvisninger, for det er noget, man henviser til, der henviser til noget andet, hvor det står, siger Lars Aagaard.

På klimatopmødet har Lars Aagaard forhandlet på vegne af EU i kapacitet af det danske formandskab. Hele processen har fået klimaministeren til at indse, hvor meget verden har forandret sig i hans levetid.

- Da jeg gik med korte bukser, var EU en stor ting i verden, siger han.

- Det var en stor del af verdensøkonomien. Enkelte europæiske lande var store globalt og havde en tung stemme.

Sådan er billedet ikke længere.

På klimatopmødet har Lars Aagaard oplevet, hvordan de store, nye økonomier som Indien, Kina, Saudi-Arabien og Rusland, ”gud hjælpe mig”, laver alliancer, der blokerer fuldkommen for de europæiske ønsker om indflydelse.

Mens EU har ønsket at styrke verdens forpligtelse til at sænke udledningen af drivhusgasser, er man endt med at måtte slås for at bevare tidligere aftalers klimatilsagn.

Modstanden fra oliestater og store udviklingsøkonomier har været for stor.

Dertil kommer, at de har knyttet mange af de mindst udviklede lande tæt til sig.

- Det gør, at de fylder nu. Og de gør deres politiske indflydelse gældende, siger Lars Aagaard.

Den nye verdensorden må mane til eftertanke om, hvad Danmark og Europa kan få ud af de internationale klimatopmøder.

- De dage, hvor Europa i egen ret og i kraft af diplomatiske relationer og økonomisk styrke kunne drive det her – jamen, vi har ikke størrelsen til det mere, siger han.

- Det må Europa tage bestik af. Både i forhold til forhandlingsstrategier og selvfølgelig også til, hvilke forventninger vi har til, at vores indflydelse kan bruges her.

I ngo-verdenen har man også betragtet verdensordenen skifte. Men her pålægger man også EU et ansvar for, at man har fået det svært globalt.

Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og har deltaget i 17 klimatopmøder, har set et meget isoleret EU på COP30.

- Det er en ny geopolitisk situation, hvor flere udviklingslande vender sig mod Kina og Briks-landene, siger han med henvisning til Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Hvor EU på andre klimatopmøder har kunnet samle stor opbakning fra mange udviklingslande, har det været sværere i år.

Ifølge Mattias Söderberg kan der særligt skyldes, at verdens fattigste lande mistede meget tillid til EU på sidste års klimatopmøde, da man havde store uenigheder om klimafinansiering.

- EU har stået rigtig meget alene i nat. Det er bekymrende. Og det må alle ministre i EU’s medlemslande reflektere over, siger han om det sidste døgn i forhandlingerne.