Politiet tæskede ham til døde i 1977. Nu skal to betjente stå til ansvar
Apartheidpolitiet slog for 48 år siden den sydafrikanske borgerretsforkæmper Steve Biko ihjel. Men ingen blev stillet til regnskab – før nu.
48 år. Præcis.
Datoen var ikke tilfældig, da en domstol i Port Elizabeth (Gqeberha) i Sydafrika den 12. september genoptog undersøgelsen af drabet på den karismatiske anti-apartheid-aktivist Steve Biko.
Den samme dato i 1977 – præcis 48 år før retsmødet – døde Biko i politiets varetægt, men indtil nu er de involverede betjente gået fri.
Drabet på Biko og hundreder af andre gamle sager fra apartheidårene blev af politiske grunde fejet ind under gulvtæppet, hævder kritikere i et søgsmål mod staten.
Men nu sker der omsider noget.