Putin vil sende to særlige signaler med sit ønske om påskefred, siger Peter Viggo Jakobsen

En kort propagandapause, som er uden effekt på den videre krigsførelse i Ukraine.

Det er meldingen fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, som ikke giver meget for det russiske ønske om påskefred.

På nationalt tv erklærede Ruslands præsident, Vladimir Putin, lørdag et stop for kamphandlinger i 30 timer frem til natten til mandag.

»Vi antager, at Ukraine vil følge vores eksempel. Samtidig skal vores styrker være forberedte på at imødegå mulige overtrædelser af våbenhvilen og provokationer fra fjenden, enhver form for aggressiv handling,« lød det fra Vladimir Putin ifølge Ritzau.

Hvis Ukraine beskyder russiske styrker eller mål i de to dage, våbenhvilen varer, vil Rusland svare igen, lyder det fra Kreml.

Men Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet er skeptisk over for Putins erklæring.

»Putins ønske om våbenhvile handler primært om at vise den russiske befolkning, at man er human i påsken, som russerne selv fejrer. Derudover handler det om at signalere til USA, at det ikke er Ruslands skyld, at Donald Trumps fredsforhandlinger ser ud til at strande,« siger han.

»Mig bekendt er det første gang, at man laver en helligdagsvåbenhvile, så et eller andet sted er det overraskende. Men omvendt koster det ikke rigtig noget på slagmarken, og det giver mening, hvis man tolker ind i, at Rusland ikke vil beskyldes for, at Donald Trumps store, forkromede fredsplan mislykkes.«

Den russiske melding om 30 timers våbenhvile kommer, efter at Donald Trump, og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, begge har sagt, at USA vil vente nogle dage mere for at se, om krigen i Ukraine kan afsluttes.

Hvis ikke det er tilfældet, vil USA droppe indsatsen for at få en fredsaftale på plads mellem Rusland og Ukraine.

»Trump bliver sur, hvis den amerikanske mægling bryder sammen. I det tilfælde har både Rusland og Ukraine interesse i at sikre sig, at modparten får skylden. Samtidig vil man også vise resten af verden, at man selv ønsker fred, men at modparten ikke vil. Det spil begynder altid, når en våbenhvile bryder sammen eller en aftale mislykkes. Det har vi set gang på gang i krigen i Gaza,« siger Peter Viggo Jakobsen.

»Dette tiltag fra Rusland kan bidrage til at vise, at man ønsker fred, og at det er ukrainernes skyld, at freden ikke bliver til noget. Men intet tyder på, at Rusland er villig til at indgå en våbenhvileaftale.«

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver på det sociale medie X, at ukrainsk luftvåben forsøger at afværge et russisk droneangreb klokken 17.15 lokal tid. Det er 45 minutter, inden våbenhvilen skal træde i kraft.

»Shahed-droner i vores luftrum viser Putins sande holdning til påsken og til menneskeliv,« skriver Zelenskyj.

Også Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), kalder Putins erklæring en overfladisk gestus.

»Det vil ikke få nogen betydning. Det er ikke sådan, at det er en form for gennembrud,« siger han til Ritzau.