Krigene i Ukraine og Libanon er pludselig blevet et kæmpe problem for Syriens al-Assad
Oprørernes generobring af Syriens næststørste by har udstillet Bashar al-Assads afhængighed af sine allierede, der er presset af krige andre steder.
Da det endelig lykkedes det syriske regime og dets støtter – Rusland, Iran og militser fra den libanesiske gruppe Hizbollah – at slå oprørernes styrker på flugt fra Aleppo, blev det jublende fejret som et vendepunkt i den syriske borgerkrig.
Det havde taget ikke mindre end fire år at vinde kontrollen tilbage over Syriens næststørste by.
Nu otte år senere er det hele blevet tabt på jorden igen.