JP's læsere ville vide, om Kamala Harris kan slå Donald Trump

Med præsident Joe Bidens beslutning om at trække sig fra jagten på fire år mere i Det Hvide Hus er den amerikanske valgkamp igen helt åben, og spørgsmålene om udfaldet står i kø.

Derfor sad Jyllands-Postens korrespondent Jørgen Ullerup tirsdag eftermiddag klar ved tasterne for at svare på spørgsmål fra JP’s læsere om den hæsblæsende valgkamp og dens mange perspektiver.

Det er fjerde gang, at Ullerup dækker et amerikansk valg for avisen, og han fik så sandelig brug for sin erfaring i at stille læsernes store spørgelyst.

Flere ville vide, om vicepræsident Kamala Harris reelt har en chance for at slå Donald Trump, hvis hun – som det ser ud nu – bliver den demokratiske præsidentkandidat.

Ullerup vil bestemt ikke afskrive hende:

»Kamala Harris er et forholdsvist ungt pust og kan blive en gamechanger. Det er knald eller fald. Trump har tidligere vist sig at være ekspert i at jorde politiske modstandere af enhver kaliber,« skrev han.

Korrespondenten fremhævede dog også, at Kamala Harris kun står til at slå Trump i 2 ud af de 11 meningsmålinger, som avisen Washington Post henviste til mandag.

»Et ret komfortabelt forspring til Trump var med til at øge presset på Joe Biden til at træde tilbage. Nu er valgkampen igen helt åben. Selv om Trump stadig er foran i målinger mod Harris, er det alt for tidligt at spå om resultatet. En uge er lang tid i amerikansk politik, og der er over 100 dage til valgdagen den 5. november,« svarede han.

»Jeg tror, at Demokraterne først og fremmest vil angribe Donald Trump for at være en fare for demokratiet. Udenrigspolitik spiller sjældent en hovedrolle i amerikanske valgkampe, men Harris vil selvfølgelig også slå på, at en ny Trump-periode vil skabe uro om amerikansk udenrigspolitik, herunder støtten til Ukraine.«

Er hun sikker?

Andre læsere undrede sig over, at det er gået så hurtigt med at få kørt den 59-årige tidligere senator fra Californien i stilling som Demokraternes formodede udfordrer til Trump. Er det overhovedet særligt demokratisk? Og hvad er processen nu frem mod Demokraternes partikonvent den 19.-22. august?

Ifølge Ullerup har flere demokrater talt om, at det ville styrke Harris, hvis hun på forhånd vandt en form for ”mini-primærvalg” med deltagelse af andre kandidater. Men sådan bliver det efter alt at dømme ikke, vurderede han.

Søndag og mandag brugte Harris mange timer på at ringe til over 100 ledere af det demokratiske parti, hvoraf tilpas mange må have givet tilsagn om at støtte Harris’ kandidatur.

Fra næste uge vil Demokraterne indlede en såkaldt virtuel roll call, hvor alle delegerede fra de 50 stater skal sige, hvem de stemmer på. Den proces afsluttes efter planen den 7. august, forklarede Ullerup.

»Fastholdes flertallet, er Harris sikker på nomineringen, der formelt vil blive bekræftet på partiets konvent i Chicago.«

Hvad med Obama?

Flere læsere spurgte også til, om den populære tidligere førstedame Michelle Obama kan stille op til valget.

Det kan hun i teorien godt, forklarede Jørgen Ullerup. Det kræver blot underskrifter fra 300 af de 4.700 delegerede på det demokratiske partikonvent.

»Men Michelle Obama har igen og igen afvist idéen, og allerede nu ser vicepræsident Kamala Harris ud til at have samlet støtte fra nok delegerede til at vinde nomineringen,« tilføjede han.

Den anden Obama – med fornavnet Barack – kan ikke genopstille, da amerikanske præsidenter maksimalt må sidde i to perioder.

Et sidste tema, der fyldte i bunken af spørgsmål, handlede om Trumps uforsonende stil, hvor nedsættende øgenavne og grundløse påstande om valgsvindel er en fast del af repertoiret.

Leder man efter empati, skal man holde sig langt væk fra USA’s valgkampe, påpegede Ullerup og gav derefter sit bud på Trumps popularitet blandt mange af vælgerne:

»Trump er en vinder, en succesrig forretningsmand og en berømt showman fra sit tv-show ”The Apprentice”. Samtidig er det lykkedes ham at fremstå som en modstander af/alternativ til ”the establishment” og eliten i Washington D.C. Det rimer meget godt med følelserne hos en stor del af amerikanerne, der så vælger at se stort på hans mere ubehagelige sider,« skrev han.

Du kan læse eller genlæse alle spørgsmål og svar fra ”spørgetimen” her.