»Jeg er jøde fra Midtvesten, og det forklarer fuldt ud min mentale model«
Så blev han fyret som direktør i firmaet bag ChatGPT, så blev han genansat, og så havde han måske stjålet Scarlett Johanssons stemme. Så hvem er manden i spidsen for udviklingen af kunstig intelligens egentlig?
Sam Altman står med verdens fremtid i sine hænder, og spørgsmålet er, om verden kan stole på ham.
Det er der mange, der har noget at sige om, og der er i det hele taget mange, der har noget at sige om Sam Altman.
De siger, at han er elskværdig, at han er ualmindeligt motiveret, glat som en ål, vildledende og dygtig til at manipulere, at han har »et rent hjerte«, og at han er »fuld af lort«.
Men af alt det, andre har at sige om Sam Altman, er der måske to ting, der siger mere end alt andet.