Mens Iran hylder Gaza-protester i USA, har det dømt en rapper til døden for hans musik
Det iranske præstestyre forsøger at udnytte uroen på amerikanske universiteter, mens det selv står hårdere ned på sine kritikere.
»Hvis du er bekymret for dine penge, når de tager vores unge.«
»Hvis du forsøger at holde dig neutral og sige: Politik, hvad er det?«
»Vid, der er ingen blanke stemmer, ingen kan være neutrale i krig.«
»Hvis du holdt dig for øjnene, har du blod på dine hænder.«
Den populære iranske rapper Toomaj Salehi lagde ikke fingre imellem på sine hits, som blev udgivet på de sociale medier.
Det er han nu blevet dømt til døden for.