”Russisk lov” vækker oprør. Og stenrig skyggehersker spiller sit eget fordækte spil
Han trak sig fra georgisk politik efter kun et år på magten. Nu er oligarken Bidzina Ivanisjvili tilbage i rampelyset midt under optøjer. Han ses som Georgiens reelle hersker og afgørende for, om Georgien drejer mod Rusland eller Vesten.
Med en glødende flammetale trådte Bidzina Ivanisjvili forleden på scenen til et arrangement for Georgiens regering i hovedstaden Tbilisi.
Han er Georgiens rigeste mand, forhenværende premierminister og nu æresformand for regeringspartiet.
»Jeg troede, min opgave var fuldført. Men det var ikke nok,« sagde han og tilføjede: