Rumæniens præsident vil forsøge at blive Nato-chef
Østeuropa kan komme med "værdifuldt bidrag" til Natos arbejde, siger rumænsk præsident.
Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, går efter at blive Natos næste generalsekretær.
Det siger han, på et tidspunkt hvor en række medlemslande ellers støtter den hollandske premierminister, Mark Rutte, som et bud på at blive den næste generalsekretær.
- Jeg har besluttet mig for at slutte mig til kapløbet om posten som Natos generalsekretær, siger Iohannis i en tv-transmitteret tale.
- Jeg mener, at Nato må forny sin opfattelse af sin mission. Østeuropa har et værdifuldt bidrag til Nato-forhandlinger og -beslutninger, siger Iohannis, hvis præsidentskab slutter til december.
Norske Jens Stoltenberg sidder for tiden på posten, men han går af. Det sker senest til efteråret efter ti år som Natos øverste leder.
I øjeblikket er Mark Rutte den klare favorit med støtte fra de store Nato-lande USA, Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Danmark støtter ham også.
Både Ungarn og Tyrkiet har givet udtryk for, at de ikke ønsker Rutte som kandidat.
Det er dog før set, at der er indgået politiske handler med medlemslande for at nå til enighed om en kandidat.
Nato-ledere udnævnes ved konsensus, der kræver støtte - eller i det mindste ingen modstand - fra alle 32 medlemmer. For nylig blev Sverige optaget som medlem.
Statsminister Mette Frederiksen (S) blev af flere internationale medier før sommer nævnt som et muligt bud, hvorefter Stoltenberg fik forlænget sin periode. Hun nævnes ikke længere.
I stedet menes Rutte at have støtte fra omkring 20 lande, hvorfor Iohannis må ses som en mindre aktuel kandidat.
Han har været præsident i Rumænien siden 2014. Ifølge grundloven kan han ikke stille op til genvalg efter at have siddet i to perioder.
Det er endnu ikke før set, at en generalsekretær kommer fra Østeuropa.
Rumænien er medlem af EU og Nato og har øget forsvarsudgifterne til 2,5 procent af bruttonationalproduktet, som er en betegnelse for værdien af et lands samlede produktion.
Den transatlantiske forsvarsalliance har som mål, at landene bruger to procent af bruttonationalproduktet - forkortet bnp. Det gør Holland dog ikke, hvilket kan blive en faktor for Mark Ruttes kandidatur.