Blågrønne plastiksten på øde ø foruroliger forsker

Forsker kalder stenfund "nyt og skræmmende på samme tid" og et tegn på menneskets påvirkning af naturen.

Artiklens øverste billede
Blågrønne "plastiksten" ses her på øen Trindade, som i øvrigt kun huser en lille brasiliansk militærbase samt et forskningscenter. Foto: Fernanda Avelar/AFP

Få steder er lige så isolerede som øen Trindade, en vulkansk ø tre-fire dages bådtur fra Brasilien.

Derfor var den brasilianske geolog Fernanda Avelar Santos særdeles overrasket, da hun fandt foruroligende tegn på menneskelig påvirkning af det ellers på mange måder uberørte landskab.

Blågrønne sten - såkaldte ”plastiglomerater” - kunne nemlig findes på øen. Stenene består af små klippestykker, der holdes sammen af plastik.

- Det her er nyt og skræmmende på samme tid, for forurening har nået geologien, siger Santos.

Santos fandt første gang stenene i 2019, da hun rejste til øen i forbindelse med en afhandling om et andet emne - nemlig jordskred, erosion og andre ”geologiske risici”.

Hun arbejdede tæt på et naturområde, som er kendt for at være verdens største yngleplads for en truet skildpaddeart, da hun stødte på en større ophobning af de mærkværdigt udseende blågrønne sten.

Overrasket tog hun nogle af dem med hjem til laboratoriet efter en ekspedition på to måneder.

Siden analyserede hun stenene sammen med andre forskere. 

De fandt sammen ud af, at stenene kombinerede materialer og processer, som i milliarder af år har været med til at danne sten og klipper på Jorden, med et nyt element: plastikaffald.

- Vi konkluderede, at mennesker nu spiller en rolle i geologiske processer, som tidligere var helt naturlige, såsom dannelse af klipper og sten, siger hun.

Hovedingrediensen i de sten, som Santos fandt, var rester af fiskenet, fandt forskerne ud af.

- Det passer ind i idéen om den antropocæne periode, som forskere taler en del om for tiden. Det er en geologisk æra, hvor mennesker øver indflydelse på planetens naturlige processer, siger forskeren.

Fundene gjorde Santos, som er professor ved Det Føderale Universitet i Paraná, ”bekymret” og ”oprevet”.

De blev nemlig gjort på en tropisk ø, der i Santos’ øjne ”minder om paradis” med mange forskellige arter af blandt andet havfugle, fisk og skildpadder.

Den menneskelige tilstedeværelse på øen udgør i øvrigt kun en mindre brasiliansk militærbase og et forskningscenter.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.