Mette Frederiksen advarer mod konspirationsteorier efter gasrørshistorie

En teori om USA's påståede angreb på Nord Stream-gasrør fik liv af udtalelser fra den amerikanske præsident.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen (S), da årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine blev markeret. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Eksplosionerne på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 er stadig et mysterium, og det er uvist, om der nogensinde kommer et officielt svar på, hvad der skete i sensommeren under havet nær Bornholm. 

Danske myndigheder efterforsker i lighed med tyske og svenske kolleger sagen, og de manglende svar har sat gang i mange teorier, men det er der ikke noget at gøre ved, konstaterer statsminister Mette Frederiksen (S). 

- Jeg vil advare mod konspirationer i enhver sammenhæng og i det hele taget. Jeg anerkender ikke en præmis om, at myndigheder er ansvarlige for konspirationsteorier. 

- Altså det er dem, der fremsætter dem, der må tage det ansvar. Jeg vil advare imod konspirationsteorier, men der pågår en efterforskning. Der er ikke konkluderet på baggrund af den, siger Mette Frederiksen. 

En af de de historier, som har vakt mest opsigt om hændelsen, er bragt af en amerikansk journalist, som nu er blogger. 

Seymour Hersh skrev 8. februar på sin blog med baggrund i en anonym kilde ”med direkte kendskab til planlægningen” og uden nogen bevisførelse, at USA og Norge stod bag. Det blev afvist som ”ren fiktion” af førstnævnte og ”nonsens” af sidstnævnte ligesom mange har kritiseret Hersh for manglende beviser.

Kan du afvise det (påstanden om at USA stod bag, red.)?

- Altså i forhold til sprængningerne, som, jeg tror, kommer bag på rigtig mange danskere, så er de ansvarlige myndigheder i de lande, som dette relaterer sig til, i gang med at efterforske. Der er ikke konkluderet på den efterforskning, så jeg har ingen kommentarer til det spørgsmål. 

Teorien om USA’s aktive rolle har fået liv af, at den amerikanske præsident, Joe Biden, på et pressemøde kort før krigen sagde, at USA ville ”gøre en ende” på gasforbindelsen mellem Rusland og Tyskland, hvis Rusland angreb Ukraine. 

- Jeg lover dig, at vi vil være i stand til at gøre det, svarer Biden, da journalisten efterfølgende vil vide, hvordan USA kan blande sig i den sag. 

Der har været flere teorier om, hvem som sprængte hul på de to ledninger i september 2022. Rusland er af flere politikere og sikkerhedseksperter blevet udpeget som den oplagte skurk. 

Den tyske chefanklager Peter Frank sagde dog for nogle uger siden til avisen Die Welt, at der ikke er fundet beviser for, at Rusland står bag. 

På et spørgsmål om hvorvidt danskerne danskerne får et svar på, hvad der er sket i Østersøen svarer Mette Frederiksen:

- Ja, det vil jo afhænge af, hvad efterforskningen måtte resultere i. Man kan ikke foruddiskontere, hvad den måtte komme frem til?

Så det kan godt være, at det forbliver ubesvaret, hvad der egentlig skete?

- Der er ikke konkluderet på den efterforskning. Jeg kan ikke sige andet end det, siger statsministeren. 

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.