Over tusind døde og sårede efter kraftigt jordskælv i Tyrkiet og Syrien

ISTANBUL

Over tusind mennesker er indtil videre blevet dræbt og mange flere er meldt såret i et voldsomt jordskælv i det sydlige Tyrkiet og nordvestlige Syrien.

Men tallet ventes at stige yderligere i løbet af dagen, fordi jordskælvet skete om natten, hvor mange lå hjemme i deres senge og sov. Der er rapporter om hundreder af kollapsede bygninger.

Nattens jordskælv er den største katastrofe, som har ramt Tyrkiet siden 1939, sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, kort før middag ifølge Reuters. Dengang kostede et voldsomt jordskælv ved den tyrkiske by Erzincan omkring 32.700 mennesker livet. 

Mandag middag er mindst 1.300 bekræftet døde i Tyrkiet og Syrien, skriver Ritzau. Præsident Erdogan oplyste kort før middag ifølge Reuters, at dødstallet i Tyrkiet efter nattens jordskælv lå på 912. De syriske statsmedier oplyser, at 320 mennesker har mistet livet i de regeringskontrollerede dele af landet. I de oprørskontrollerede områder er 147 foreløbigt bekræftet omkommet. 

Der er nu sat en kæmpe redningsaktion i gang for at finde overlevende og give folk i de sneklædte regioner tag over hovedet og adgang til varme, mad og vand. I Tyrkiet er flere redningsarbejdere på vej til de ramte regioner for at hjælpe. Men mange lokale leder også i ruinerne mellem betonblokke, knust glas og bøjet jern og metal.

Jordskælvet, som blev målt til 7,8 på richterskalaen og havde en dybde på omkring 24 km, ramte cirka 23 km øst for byen Nurdagi i Gaziantep-provinsen ikke langt fra grænsen til Syrien, oplyser USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS). 

Det skete i de tidlige morgentimer, mens det stadig var mørkt og varede i omkring 40 sekunder, hvilket er meget for et jordskælv. Men rystelserne kunne mærkes hele vejen til Cypern, Nordlibanon, Israel og Egypten og vækkede flere millioner mennesker i deres morgensøvn.

Det britiske medie The Guardian skriver, at indbyggere i både Syriens og Libanons hovedstæder flygtede ud af deres bygninger i frygt for, at skælvene ville få dem til at kollapse. 

»Jeg vågnede skrækslagen. Nu har vi alle taget overtøj på og står ved døren,« siger Samer fra Damaskus ifølge The Guardian og fortæller, at skælvet fik malerier til at falde af væggene i hjemmet. 

Videoer på de sociale medier viser bygninger i Tyrkiet og Syrien, hvor etagerne er kollapset over hinanden som flade pandekager, og grupper af mennesker, der har samlet sig i kaosset på gaden. Men mange har også søgt ly i deres biler af frygt for efterskælv. Der er allerede blevet registreret mindst 20 mindre efterskælv.

Omfattende ødelæggelser

I Tyrkiet er 10 provinser mærket af situationen, og alene i Malatya-provinsen er mindst 130 bygninger kollapset, rapporterer den lokale guvernør Hulusi Sahin. Ifølge det mellemøstlige medie Al-Monitor har det det tyrkiske forsvarsministerium erklæret undtagelsestilstand i de påvirkede områder.

I Syrien er der rapporter om døde i både Aleppo, Latakia, Hama og Tartus. Den humanitære gruppe De Hvide Hjelme, der er blevet formet for at hjælpe folk i den mangeårige borgerkrig, siger, at mange er fanget i ruinerne fra kollapsede bygninger. En stor del af det nordvestlige Syrien er kontrolleret af Tyrkiet eller tyrkiskstøttede militsgrupper.

Myndighederne advarer folk mod at gå tilbage til deres hjem, fordi der ventes at komme nye efterskælv, som kan få flere bygninger til at kollapse. Tyrkere er også blevet opfordret til kun at sende beskeder til hinanden for at friholde mobilnetværket mest muligt til redningsindsatsen, som en storm over Tyrkiet med sne og regn kun har gjort sværere. 

Telefonlinjerne i det sydlige Tyrkiet er nede som følge af jordskælvet, skriver Al-Monitor, der også rapporterer om omfattende kommunikations- og internetnedbrud i hele landet.

Danmark står klar til at hjælpe, oplyste Statsministeriet kort før middag via Twitter. Statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykker i samme ombæring sympati for jordskælvets ofre og sender kondolence til præsident Erdogan. 

Mandag morgen afventede Beredskabsstyrelsen instrukser fra EU. Der var det endnu for tidligt at sige, om der var behov for styrelsens hjælp, skriver Ritzau.

»I en krise handler det om, at man ikke bevidstløst sender al mandskab og materiel til et katastrofeområde, så man står oven i hinanden,« siger Jens Oddershede, chef for styrelsens internationale beredskab, til Ritzau, og tilføjer, at man overvåger situationen tæt.

Bliver dansk hjælp nødvendig, kan Beredskabsstyrelsen b.la. assistere med vandrens eller it-støtte, siger Oddershede til Ritzau. 

EU’s nødhjælpskommissær, Janez Lenarcic, siger til AFP, at EU er beredt på at sende redningshold til Tyrkiet. Der er
allerede redningshold fra Rumænien og Holland på vej til Tyrkiet, skriver han på Twitter. Belgien, Polen og Finland har tilkendegivet, at de er klar til at sende redningshold, skriver Ritzau. 

Grækenland vil mobilisere redningshold til både Tyrkiet og Syrien, skriver landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, på Twitter, og udenfor EU har b.l.a. Aserbajdsjan og Kasakhstan annonceret, at de vil sende redningshold til Tyrkiet, skriver Al-Monitor. Storbritannien står klar til at hjælpe på alle måder, man kan, skriver den britiske premierminister, Rishi Sunak, på Twitter. 

Jordskælvet menes at være det mest voldsomme, der har ramt Tyrkiet siden jordskælvet i 1939, der kostede omkring 32.700 mennesker livet. I 1999 døde omkring 17.000 i et andet stort jordskælv i Istanbul-området. 

At netop dette områder i Tyrkiet rammes af et jordskælv, er dog ingen overraskelse, siger Karl Lang, lektor ved Georgia Tech Universitet, til CNN.

»Det er en meget stor zone for brudlinjer, men det her er et større jordskælv, end vi har oplevet noget sted i mands minde,« siger Lang. 

Få seneste nyt i vores liveblog om jordskælvet her: