Historisk enighed i Sikkerhedsrådet: Løslad Suu Kyi og stop volden
Tidligere har FN's Sikkerhedsråd ikke kunnet nå til enighed om Myanmar-resolutioner. Det ændrede sig onsdag.
FN’s Sikkerhedsråd er onsdag for første gang blevet enig om en resolution om situationen i det uroplagede land Myanmar.
Rådet, som i alt har 15 medlemmer, har i årtier været delt i spørgsmålet om Myanmar.
Tidligere har rådet kun været i stand til at nå frem til formelle udtalelser om landet, som har været underlagt militærstyre siden februar 2021.
Myanmars militær tog magten ved et kup den 1. februar sidste år.
Den afsatte leder Aung San Suu Kyi og flere andre medlemmer af regeringen har siden været frihedsberøvet.
FN’s Sikkerhedsråd ”opfordrer indtrængende” militærstyret til ”omgående at løslade alle vilkårligt tilbageholdte fanger”. Det gælder også Suu Kyi og den tidligere præsident Win Myint.
FN kræver også en ”øjeblikkelig ende på alle former for vold” og beder ”alle parter om at respektere menneskerettigheder, fundamentale friheder og retsstatsprincipper”.
Mens spændingerne generelt har været høje i Sikkerhedsrådet i år som følge af krigen i Ukraine, markerede onsdagens vedtagelse et øjeblik med en vis enighed.
Den eneste anden Myanmar-resolution, som er blevet vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd, blev til i 1948. Her anbefalede Sikkerhedsrådet, at FN’s Generalforsamling sørgede for at få indlemmet Myanmar - dengang Burma - i verdensorganisationen.
Suu Kyi førte i november 2015 partiet NLD til en jordskredssejr i Myanmars første frie valg i 25 år.
NLD vandt også det seneste valg i november 2020 overbevisende, men militæret har bestredet resultatet.
I de første uger efter kuppet demonstrerede folk i Myanmar i stort antal. Men de omfattende protester stilnede af, i takt med at sikkerhedsstyrker slog stadig hårdere ned på demonstranterne.
Suu Kyi modtog i 1991 Nobels fredspris for sin kamp for demokrati i Myanmar.
Internationalt blev hun tidligere set som et fredsikon. Men efter at Myanmars militær i 2017 indledte det, der af FN er blevet betegnet som et muligt folkedrab mod det muslimske rohingya-mindretal, er hendes stjerne falmet markant på grund af beskyldninger om manglende indgriben.