Kø ved våbenfabrikkerne får Nato og EU til at prioritere fælles indkøb
Forslag, der skal lette fælles indkøb af våben og ammunition, står stille i EU-systemet, mens Nato forsøger med uformel koordination. Danmark risikerer at havne bagerst i køen, når de store lande støvsuger markedet for ammunition og missiler.
BRUXELLES
Priser stiger hurtigt, når alle forsøger at skaffe den samme vare.
Det oplevede EU for to år siden, da mundbind pludselig stod øverst på indkøbssedler over hele Europa.
Samme situation risikerer nu at gentage sig, når Vesten skal fylde ammunitionslagrene op og erstatte våbensystemer doneret til Ukraine.
»Jeg har hørt om nordiske forsvarsvirksomheder, der var blevet ringet op af et stort land, der ønskede at købe hele deres produktionslinje frem til 2035,« fortæller Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og sikkerhed.
Han ønsker ikke at konkretisere eksemplet, men i foråret hev Tyskland 750 mia. kr. op af statskassen til kortsigtede investeringer i forbundshæren. Den slags enorme indsprøjtninger risikerer at klemme små lande.
Ikke bare kan priserne stige, leveringstiderne kan forlænges i det uendelige. Derfor ønsker både Nato og EU at få landene til at købe mere militært udstyr sammen.