Europa-Parlamentet: Ungarn er ikke længere et fuldt demokrati

BRUXELLES

Manglende handling fra EU har medvirket til et demokratisk sammenbrud i Ungarn, der ikke længere kan betegnes som et fuldt demokrati. Så klart lyder budskabet fra et overvældende flertal af medlemmerne i Europa-Parlamentet.

Torsdag eftermiddag vedtog de en resolution, som sender et signal til både den mangeårige ungarske leder, Viktor Orbán, og EU-Kommissionen.

»Et stærkt og forenet fællesskab har pligt til at beskytte sine borgere, selv imod deres egne regeringer,« siger Sándor Rónai.

Som medlem af Europa-Parlamentet for det største ungarske oppositionsparti stemte han for resolutionen. Det samme gjorde flere andre af de ungarske medlemmer.

Siden juli sidste år har kommissionen tilbageholdt 35 mia. kr. fra en økonomisk genopretningspulje øremærket til Ungarn. Parlamentet ønsker de tilbageholdte milliarder brugt til at presse politiske reformer igennem i Ungarn.

I resolutionen udpeges 12 konkrete indsatsområder som bl.a. tæller behov for ændringer i valgsystemet, sikring af domstolenes uafhængighed og bekæmpelse af korruption på allerhøjeste niveau.

»Orbán er ikke kun en trussel imod Europas penge, men også imod europæiske værdier og grundlæggende rettigheder,« siger Sándor Rónai.

Afstemningen i parlamentet får ingen praktiske implikationer, men markerer starten på en afgørende uge i forholdet mellem Ungarn og EU.

Afgørelsens time

I april udløste kommissionen for første gang den såkaldte retssikkerhedsmekanisme imod Ungarn.

Bag det meget tekniske begreb gemmer sig muligheden for at tilbageholde EU-støtte til et medlemsland, hvis ikke de kan sikre en forsvarlig forvaltning af midlerne. Og det handler ikke om håndøre. Ungarn står til at modtage ca. 160 mia. kr. i EU’s budget for perioden 2021-2027.

I juli foreslog budgetkommissær Johannes Hahn at bruge mekanismen til at tilbageholde 70 pct. af de penge, som Ungarn modtager via tre store regionale støtteprogrammer. Han mente, at det var »proportionelt«.

Hvorvidt kommissionen støtter forslaget vides ikke endnu.

Senest onsdag skal kommissionen dog beslutte, om den vil gøre alvor af truslen og rent faktisk undlade at sende milliarder af EU-kroner til Ungarn.

Indgrebet skal i så fald godkendes af et kvalificeret flertal blandt de enkelte medlemslande i EU.

Forandringer på vej

Allerede inden kommissionen har truffet sin beslutning, lover den ungarske regering dog bod og bedring.

I den lokale avis Népszava løftede en af Orbáns ministre sløret for et større reformprogram, som angiveligt offentliggøres i sin helhed på mandag.

Den ungarske regering mener tilsyneladende, at landet bl.a. trænger til en ny antikorruptionsenhed og regler til at sikre indsigt i offentlige indkøb.

Budskabet kan ingen tage fejl af: Regeringen i Budapest trænger penge og vil gerne forhandle.

Spørgsmålet er så, hvor små indrømmelser kommissionen vil acceptere.

Flere iagttagere frygter et uskønt kompromis.

»Jeg mener, at der bør stilles tydeligere betingelser for den ungarske regering,« siger Sándor Rónai.

Konkret opfordrer han kommissionen til at kræve Orbáns tilslutning til Den Europæiske Anklagemyndighed, før der udbetales flere penge. Anklagemyndigheden efterforsker bl.a. misbrug af EU-midler.

At hårde krav fra EU kan iscenesættes som udefrakommende indblanding og spille Orbán et martyrkort på hånden, bekymrer ikke Rónai.

»Jeg tror på et tidspunkt, at propagandaen bliver for lidt, og Orbán vil blive set som synderen frem for martyren,« siger han.