Torsdag begynder verdens overforbrug af naturens ressourcer

Verdens samlede årlige forbrug ville kræve 1,7 jordkloder. Danmarks overforbrug er endnu større.

Artiklens øverste billede
Regnskoven Amazonas i Sydamerika er et af de steder, hvor der fældes langt flere træer, end skoven kan genskabe. Foto: Mauro Pimentel/AFP

Torsdag har verdens befolkning opbrugt de ressourcer, som kloden kan nå at genskabe på et år.

Herfra går kontoen i overtræk.

Det skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse onsdag.

Overforbruget betyder blandt andet, at fiskere hiver flere fisk op, end havet har til rådighed. Og at der fældes mere skov, end der kan nå at vokse tilbage.

Datoen, hvor overforbruget begynder, kendes som Earth Overshoot Day. Overshoot kan oversættes til at overskride eller skyde over.

Endnu en gang er Danmark at finde blandt storforbrugerne. Således var den danske del af jordens rigdomme allerede opbrugt i marts.

Alligevel mener WWF, at det går den rigtige vej i Danmark. Det siger generaldirektør Bo Øksnebjerg.

- Danmark er i en positiv bevægelse, og både regeringen og EU har taget skridt mod en grønnere økonomi og en mere bæredygtig tilgang til samfundet de senere år, siger han.

Men det betyder ikke, at problemerne er løst.

- Kigger vi ud over vores egne grænser, går det fortsat den gale vej, siger Bo Øksnebjerg.

- Danmark er for eksempel storimportør af soja, som kommer fra områder, hvor der tidligere var regnskov. Vi kan altså ikke bare hvile på laurbærrene.

I år ligger Danmark på en 15.-plads over de største overforbrugere, mens der i 2019 var tale om en 9.-plads.

Qatar indtager førstepladsen. Landets overforbrug begyndte i år den 10. februar.

Datoen for Earth Overshoot Day udregnes af organisationen Global Footprint Network.

Det er ikke muligt at udregne et præcist tidspunkt, så datoen er et estimat. Derfor er det heller ikke sikkert, at man kan sige noget om udviklingen fra år til år.

Kigger man længere tilbage, er udviklingen dog ikke til at tage fejl af.

I 1971 var Earth Overshoot Day den 25. december. Siden er datoen hvert årti blevet skubbet til omkring en måned tidligere.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.