Nekrolog: Shinzo Abe levede op til sin konservative og nationalistiske arv
Den tidligere japanske premierminister Shinzo Abes politiske projekt var at ændre de operationelle betingelser for Japans militær.
BANGKOK
Han var født ind i politik og blev den længst siddende premierminister i Japans moderne historie.
Shinzo Abe blev født ind i et velhavende familiedynasti af indflydelsesrige politikere og ejendomsbesiddere med dybe rødder i det konservative og traditionelle Japan.
Abes morfar Nobusuke Kishi var viceminister under Anden Verdenskrig under den senere henrettede premierminister Hideki Tojo. Kishi var også under anklage for krigsforbrydelser men blev rehabiliteret og var i 1955 med til at grundlægge regeringspartiet det Liberale Demokratiske Parti (LDP). Han fik et stort politisk comeback som premierminister fra 1957 til 1960.