Fortsæt til indhold
International

De lever i et EU-land – men drømmer om genforening med Rusland. »Sovjetunionen var stærkt og meget bedre«

Daugavpils i Letland er den største by i EU, der har et flertal af etniske russere, og byen er som en rejse ind i et mini-Rusland. Men mens russere i Daugavpils har nostalgiske drømme om Sovjetunionen og Putins styre, husker byens jøder alt for godt, at de har været truet af både et nazistisk og et sovjetisk totalitært system.

DAUGAVPILS

Han blev arresteret af Sovjetunionens hemmelige politi, KGB, igen og igen under Den Kolde Krig. For ikke blot gik han med ørering og havde farvet sit hår hvidt.

Dmittrijs Laorinenko var også kunster og lavede – set med det sovjetiske systems øjne – malerier med helt uhørte motiver.