Zelenskyjs toprådgiver har en advarsel: Danmark bør tænke sig om
Ihor Zhovkva, toprådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lægger i et interview hårdt pres på den skeptiske danske regering forud for EU-topmøde, som bliver afgørende for, om Ukraine på sigt kan blive medlem af EU eller ej.
Han taler på vegne af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og som sin politiske chef kommer han ikke blot med en appel, når han søger støtte til en ukrainsk mærkesag, men også en advarsel, der pirker til danskernes samvittighed.
Ihor Zhovkva er Volodymyr Zelenskyjs udenrigspolitiske toprådgiver, og han er for øjeblikket på besøg i København for at påvirke den danske regering til at støtte Ukraines ansøgning om medlemskab af EU.
I et interview med Jyllands-Posten lægger han hverken skjul på de alvorlige konsekvenser, eller hvordan det vil blive modtaget i Ukraine, hvis den skeptiske danske regering ikke bakker op om, at Ukraine i det mindste kan blive kandidat til at blive medlem af det europæiske fællesskab.