Boris Johnson møder sønderlemmende kritik fra parlamentet efter bøde for ulovlig fest under pandemien

Opposionen stempler Boris Johnson som »uærlig« til premierministerens første møde med parlamentet tirsdag, hvor kritikken hagler ned efter bøden, som Johnson har modtaget efter en ulovlig fest i Downing Street. Et højtstående parlamentsmedlem fra Johnsons eget parti siger, at premierministeren ikke længere er værdig til sin rolle.

Artiklens øverste billede
Kritikken og opfordringer om at gå af haglede ned over Boris Johnson, da han tirsdag undskylde til Det Britiske Parlament i det første møde siden han og en række andre politiske spidser i sidste uge modtog en bøde at bryde regerings egne coronaregler til en fest i 2020. Foto: Pru/AFP

Det var hårde ord, der mødte Boris Johnson tirsdag eftermiddag i Det Britiske Parlament, hvor han i over en time blev stærkt kritiseret og opfordret af parlamentsmedlemmer fra en bred vifte af partier om at træde tilbage.

Den britiske premierminister mødte parlamentet for første gang, siden han i sidste uge blev idømt en bøde for at deltage i en sammenkomst i Downing Street for at markere hans fødselsdag i juni 2020, i strid med hans egen regerings coronaregler for social afstandtagen.

Sagen har forstærket koret af kritiske røster blandt både opppositionen og fra egne rækker om, at Boris Johnson bør træde tilbage.

Ved sin ankomst brugte Johnson efter en kort snak om Ukraine adskillige minutter på at undskylde gentagne gange over for parlamentet og understregede, at den britiske offentlighed »havde ret til at forvente mere af deres premierminister«.

»Jeg begynder i al ydmyghed med at sige, at jeg den 12. april modtog en bøde vedrørende en begivenhed i Downing Street den 19. juni 2020. Jeg betalte bøden med det samme og tilbød det britiske folk en fuld undskyldning, og jeg gentager min helhjertede undskyldning til Parlamentet,« siger Johnson ifølge Sky News.

Boris Johnson holder fast i sine tidligere kommentarer ved at sige, at da han ankom til begivenheden ikke vidste, at det ville være en fødselsdagsfest, og i stedet forventede et møde om regeringens håndtering af coronavirus.

»Det gik ikke op for mig dengang - eller siden - at en samling i kabinetrummet lige før et vigtigt møde om covid-strategi kunne være brud på reglerne« sagde Johnson tilføjede, at han respekterer resultatet af politiets efterforskning, inden han hurtigt vendte samtalen til igen at dreje sig om situationen i Ukraine.

Labour-leder Sir Keir Starmer erklærede med det samme Johnsons undskylding som en »vittighed«.

»Undskyldningerne snubler ud af den ene side af munden på ham, mens der strømmer et nyt sæt afbøjninger og forvrængninger fra den anden side. Men skaden er allerede sket, offentligheden har besluttet sig. De tror ikke på et ord, som premierministeren siger,« sagde Keir Starmer.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Han vil onsdag fremsætte et forslag, der kræver, at de britiske parlamentsmedlemmer skal have indflydelse på, hvorvidt Boris Johnson skal undersøges for at vildlede parlamentet.

En debat og afstemning om dette vil ifølge Sky News sandsynligvis blive afholdt på torsdag, på trods af at Boris Johnson skulle være på officielt besøg i Indien på det tidspunkt.

Men fordi Det Konservative Parti har et flertal på 75 mandater, ville det kræve et stort oprør for at vedtage forslaget, som Labour mener der er politisk appetit for.

I øjeblikket vurderes det af politiske analytikere i Storbirtannien, at der ikke er nok konservative parlamentsmedlemmer, der er klar til at vende sig mod Boris Johnson, til at dette er sandsynligt.

Under debatten meddelte det højtstående medlem af det konservative parti, Mark Harper, til tydelig overraskelse for Johnson, at han »ikke længere er værdig til det store embede, han har«, og bekræftede, at han har indsendt et mistillidsbrev til Boris Johnson som reaktion på bøderne.

I alt otte medlemmer af Boris Johnsons konservative parti har indtil videre meddelt, at de ikke længere kan støtte ham. Også flere medlemmer fra Liberaldemokraterne og Scottish National Party mente, at Boris Johnson skulle gå af.

De ulovlige fester afholdt af den absolutte politiske top i Storbritannien blev en politisag efter, at billeder først afslørede festerne og en intern undersøgelse efterfølgende slog fast, at de var uacceptable. Sagen bliver af britiske medier betegnet som ”partygate”.

Sagen har vakt stor vrede, fordi festerne blev holdt mens en hård nedlukning betød, at almindelige briter ikke måtte mødes, besøge døende på hospitalet eller samles til eksempelvis begravelser.

Det har ikke gjort sagen bedre, at Boris Johnson først over for parlamentet benægtede at have været til fest og efterfølgende skiftede forklaring til, at han kun havde været der kortvarigt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.