Hvad er en humanitær korridor?
Tusindvis af ukrainere er fanget i områder, hvor kampe og angreb dagligt udspiller sig mellem russiske og ukrainske styrker. Humanitære korridorer kan give et håb om at slippe væk.
For fjerde dag i streg er der etableret såkaldte humanitære korridorer i det krigshærgede Ukraine. Men hvad betyder det egentlig? Få her svar på fem spørgsmål om korridoren.
1.
Hvad er en humanitær korridor?
Når missilerne farver himlen stribet og kuglerne flyver fra den ene front mod den anden, kan det være ikke bare svært, men forbundet med livsfare for civile at flygte væk fra krigshærgede og besatte områder.
Det er også tilfældet i Ukraine, hvor den russiske invasion af landet har fanget millioner af ukrainere i byerne, mens over en million borgere allerede er flygtet helt ud af landet.
Derfor etablerer man såkaldte humanitære korridorer, som er udvalgte ruter eller zoner i et krigshærget land, der i en begrænset tidsperiode er underlagt våbenhvile.
Det giver civilbefolkningen mulighed for at flygte, mens nødhjælp, herunder mad og medicin, kan blive fragtet sikkert ind i zonerne til de civile, der er blevet tilbage, uden at nødhjælpsarbejderne skal frygte for deres liv.
De blev ifølge nyhedsbureauet AP første gang brugt under krigen i Bosnien i 1990’erne, hvor FN oprettede såkaldte sikre zoner til civile. Man formåede dog ikke at beskytte zonerne.
2.
Hvilke regler gælder?
Humanitære korridorer kommer typisk i stand som resultat af, at de bekrigende parter indgår en aftale om midlertidig våbenhvile i områder, hvor man ved at mange civile fortsat befinder sig.
Det kræver altså typisk, at parterne bliver enige. Forhandlingerne er ofte hjulpet på vej af repræsentanter fra f.eks. FN. Parterne skal desuden udpege de områder, hvor korridorerne skal etableres.
3.
Hvem har ansvaret for korridorerne?
Det er typisk nødhjælpsorganisationer, der står for at få etableret passagerne. I Ukraines tilfælde har eksempelvis Røde Kors været involveret i arbejdet.
Generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl, forklarede mandag i P1 Morgen, at organisationerne har brug for, at parter fra begge sider garanterer nødhjælpsarbejdernes sikkerhed.
Ellers vil ngo’erne ikke sende folk ind i passagerne.
4.
Hvem må bruge dem?
Korridorerne er til for civile og for nødhjælp. Der opstår dog ofte en udfordring i, at de bekrigende parter kan finde på at udnytte vejen til at smugle våben og andre fornødenheder ind i områderne.
Soldater assisterer dog typiske civile væk fra områderne.
5.
Er der humanitære korridorer i Ukraine?
Ja, der har siden weekenden været – eller forsøgt – etableret en række humanitære korridorer i Ukraine ved de store byer, der er centrum for angrebene.
Senest tirsdag morgen oplyste Ruslands Forsvarsministerium ifølge russiske nyhedsbureauer, at landet fra kl. 08 dansk tid ville indstille angrebene i Ukraine for at åbne sikre passager ud af byerne Kyiv, Kharkiv, Mariupol, Tjernigov og Sumy.
De foregående tre dage er alle forsøg på at etablere korridorer dog fejlet, idet våbenhvilen er blevet brudt og civile er blevet beskudt.
Derudover meddelte Røde Kors, at man havde fundet landminer langs nogle af de veje, som blev benyttet til at fragte civile ud af de angrebne byer.
Ukraine har desuden afvist Ruslands anmodning om at etablere humanitære korridorer i særlige områder, da passagerne angiveligt førte civile direkte ind i Rusland eller Hviderusland.