Russisk myndighed har lukket radio efter kritisk dækning af invasion

Ingen medier i Rusland må omtale krigen i Ukraine som en invasion. Den skal kaldes en "specialoperation".

Artiklens øverste billede
Politiet i Sankt Petersborg tilbageholder demonstranter, der protesterer mod angrebet på Ukraine. I Moskva nedlægger myndighederne nu den liberale radiostation Ekho Moskvy, som har været et symbol på udvidet ytringsfrihed i Rusland. Radiostationen afvikles på grund af dens dækning af krigen i Ukraine. Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix

I Moskva nedlægger myndighederne den liberale radiostation Ekho Moskvy, som har været et symbol på ytringsfrihed i Rusland.

Radiostationen afvikles på grund af dens dækning af krigen i Ukraine.

De russiske myndigheder har udstedt et dekret om, at ingen medier i landet må omtale krigen i Ukraine som en invasion. De skal kalde det en specialoperation.

Myndighederne blokerede tirsdag for radiostationens udsendelser, efter at den var blevet beskyldt for at ”sprede falske informationer” om invasionen i nabolandet.

Torsdag kom meddelelsen om, at den afvikles fuldstændigt.

- Et flertal i Ekho Moskvys bestyrelse har besluttet at afvikle Ekho Moskvys radiostation og hjemmeside, skriver chefredaktør Aleksej Venediktov på det sociale medie Telegram.

Ekho Moskvy blev berømt under det fejlslagne kup i 1991 mod den daværende præsident, Mikhail Gorbatjov. Som et af de få medier beskrev det kritisk - trods pres fra de kommunistiske kupmagerne - hvad der var ved at ske.

Også Dostj TV er blevet blokeret.

Det var Ruslands anklagemyndighed, som bad landets tv-nævn, Roskomnadzor, om at blokere de to medie, seks dage efter at Rusland angreb Ukraine.

Ifølge anklagemyndigheden har Ekho Moskvy og Dostj TV på deres hjemmesider ”målrettet og systematisk lagt informationer op, som opfordrer til ekstremistiske handlinger og vold og med overlæg spreder falske oplysninger om de russiske styrkers aktioner som led i specialoperationen i Ukraine”.

Russiske journaliser har stået i en stadigt mere vanskelig situation i de seneste år, hvor mange er blevet betegnet som ”udenlandske agenter” af myndighederne. Det er en betegnelse, som medfører en masse bureaukrati for dem og fører til almindelig mistænkeliggørelse i store dele af offentligheden.

Presset på den begrænsede ytringsfrihed er taget til, efter at præsident Vladimir Putin har beordret militæret ind i Ukraine. Langt de fleste medier og statskontrollerede organisationer holder sig til kun at videregive alt, hvad der kan accepteres af Kreml.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.