Fortsæt til indhold
International

EU-udenrigschef: Hvis Rusland angriber, er Nord Stream 2 død

Russiske forhåbninger om en gasledning til Europa bliver ikke virkelighed ved angreb på Ukraine, lyder det.

/ritzau/

Det strømmer i disse dage ind med advarsler til Ruslands præsident, Vladimir Putin, der ifølge amerikanske regeringskilder har mere end 130.000 soldater opmarcheret på grænsen til Ukraine.

Det vil dog få alvorlige økonomiske konsekvenser for Rusland, hvis Putin angriber, siger EU’s udenrigschef, Josep Borrell.

Det vil både betyde, at gasledningen Nord Stream 2 ikke bliver operationel, og at Rusland vil blive ramt af omfattende sanktioner. Det siger Josep Borrell ifølge nyhedsbureauet Reuters.

EU’s udenrigschef understreger dog samtidig, at man forsøger at undgå en krig. Både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz har kastet sig ind i diplomatiet. Og EU er også parat til at diskutere Ruslands bekymringer for egen sikkerhed, siger Borrell.

Artiklens emner
EU