Canadisk borgmester vil fjerne demonstranter fra vigtig bro

En af Nordamerikas mest travle grænseovergange er blokeret i forbindelse med lastbildemonstrationer.

Artiklens øverste billede
Siden mandag har Ambassador Bridge, der fungerer som vigtig handelsrute mellem USA og Canada, været blokeret. Foto: Carlos Osorio/Reuters/Ritzau Scanpix/Reuters

Borgmesteren i den canadiske by Windsor siger, at hans by forsøger at få en retskendelse for at fjerne demonstranter, der blokerer en vigtig canadisk-amerikansk handelsrute.

Borgmester Drew Dilkens siger til CNN, at Windsor forsøger at få rettens ord for, at demonstranterne kan fjernes. Dog går han efter at løse problemet på fredelig vis.

Canadiske lastbilchauffører demonstrerer mod et vaccinekrav i forbindelse med at krydse landets provinsgrænser og grænser til USA.

- Mens det måske kan være tilfredsstillende for nogle at se tvangsfjernelsen af demonstranter, kan en sådan handling oppiske situationen og helt sikkert få flere mennesker til at komme her og bidrage til protesten, siger Dilkens.

- Og vi ønsker ikke at risikere yderligere konflikter.

Dilkens siger også, at man er parat til fysisk at gå ind og fjerne demonstranterne.

Demonstranterne begyndte at blokere hængebroen Ambassador Bridge mandag. Det er en af Nordamerikas mest travle grænseovergange og fungerer som forsyningsrute for bilproducenter i Detroit i USA. Den forbinder også Detroit i USA med Windsor.

De canadiske lastbilchauffører har siden også blokeret to mindre grænseovergange.

Bilproducenter er som følge af demonstrationerne blevet tvunget til at skære ned i aktiviteten.

Toyota har meddelt, at produktionen hos bilproducentens fabrikker i Ontario, hvor Windsor ligger, og Kentucky i USA er indstillet til og med lørdag.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, har udtalt, at han samarbejder med kommunale ledere for at gøre, hvad der er nødvendigt for at ende blokaden.

Den amerikanske regering har også blandet sig i situationen.

Torsdag har den opfordret Canada til at gøre brug af føderal magt for at løse situationen ved grænsen. Det oplyser en embedsmand fra Det Hvide Hus.

Føderale ministre i Canada har kaldt blokaden for ulovlig. De har også bedt demonstranterne om at tage hjem.

Amerikanske lastbilchauffører har sagt, at de vil vise deres støtte til de canadiske demonstranter.

De vil i denne weekend sende to konvojer til en fjerde grænseovergang. Den forbinder Buffalo i delstaten New York med byen Fort Erie i Ontario.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.