Ekspert: Diskussionen om danske våben til Ukraine er svær at tage alvorligt

Det militære styrkeforhold mellem Ukraine og Rusland er så ulige, at et dansk bidrag af våben til ikke vil at have nogen militær effekt hvis Rusland vælger at invadere, mener lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Hvis Danmark reelt vil gøre en forskel i Ukraine, kræver det i stedet en militær tilstedeværelse i regionen.

Artiklens øverste billede
De første amerikanske tropper landede lørdag i den polske by Jasionka godt 100km fra den ukrainske grænse. I Danmark debatteres det om der skal sendes defensive våben til Ukraine i tilfælde af en russisk invasion, men ifølge en ekspert handler det mere om symbolpolitik end reel militær effekt. Foto: Patryk Ogorzalek/Agencja Wyborcza.pl

Det internationale samfund holder vejret i disse dage, hvor Rusland har oprustet militært på grænsen til Ukraine og nu har flere end 100.000 soldater placeret syd, øst og nord for Ukraine.

Det har fået Ukraine til at forberede sig på at skulle afværge en militær invasion fra militært overlegne Rusland, og landet har de seneste uger bedt om hjælp fra Nato.

Ukraine har afleveret en ønskeseddel til Danmark og flere andre nationer med de defensive våben, som landet skal bruge for at afværge en potentiel væbnet konflikt med Rusland, har Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, tidligere fortalt ifølge Politiken.

Øverst på listen står våben, der kan stoppe fly og kampvogne. Ifølge lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, så er det umiddelbart luftforsvaret, hvor Ukraine står svagest.

»De har brug for at styrke deres evne til eventuelt at skyde russiske fly og helikoptere ned, så russerne ikke kan etablere et totalt luftherredømme og understøtte deres fremrykkende styrker i tilfælde af en invasion. Den, der ejer luften i moderne krig, vinder,«, siger han.

Siden den 22. januar er der landet otte amerikanske fragtfly i Kiev lastet med militærudstyr, og flere er på vej som følge af de mere end 1,3 mia. kr., at præsident Joe Biden har afsat til ukrainsk militærbistand. 3.000 amerikanske soldater vil de kommende dage blive sendt til en række østeuropæiske lande, der grænser op til Ukraine. De første landede i Polen lørdag.

Storbritannien har sendt 2.000 anti-tank missiler, de baltiske lande sender antiluftskytsmissiler og Tjekkiet og Polen vil sende ammunition.

Derimod har Tyskland indtil videre nægtet at sende våben til Ukraine med forklaringen, at de hellere ser en diplomatisk løsning på den højspændte situation. Heller ikke på trods af endnu en ukrainsk henvendelse til den tyske regering i denne uge. I stedet har Tyskland tilbudt 5.000 hjelme og et felthospital.

Forbundskansler Olof Scholz har forsvaret strategien og i stedet varslet massive økonomiske sanktioner som modsvar på en russisk aggression.

»Vi står i en situation, hvor de ukrainske styrker er russerne så militært underlegne, at skellet ikke kan udlignes med våbenleverancer,« siger den tyske politiker fra partiet FDP, Alexander Graf Lambsdorff, til Deutche Welle.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Herhjemme er det ligeledes blevet debatteret, hvorvidt Danmark skal imødekomme Ukraine med våbenleverancer.

Statsminister Mette Frederiksen sagde i sidste uge i et stort interview i Jyllands-Posten, at hun er klar til at støtte Ukraine med våben og andet militært udstyr, hvis den russiske præsident, Vladimir Putin, vælger at optrappe situationen i Ukraine yderligere. Den udmelding splittede regeringens støttepartier, hvor Enhedslisten hellere så at Danmark søgte diplomatiets vej.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen står Danmark over for et valg om man vil begynde at give våben til Ukraine på nuværende tidspunkt, eller om man vil vente til, at der eventuelt starter en krig.

»Det handler om hvor man vil lægge sig i Nato-alliancen. Vil man gå direkte i rumpen på amerikanerne og briterne, eller vil man være mere defensiv ligesom tyskerne. Uanset om vi gør det ene eller det andet, så kommer vi jo bare til at lægge os i slipstrømmen af de andre allierede. Så det handler for Danmark om at positionere sig nogenlunde i midten,« siger han.

Den nyudnævnte forsvarsminister Morten Bødskov sagde lørdag til DR, at Danmark er i besiddelse af de antiluftskytsvåben, Ukraine ønsker, men det er missiler af ældre dato, der ligger til bortskaffelse. Han vil derfor bede forsvarschefen redegøre for, om missilerne kan bruges.

Peter Viggo Jakobsen mener dog grundlæggende, at diskussionen om danske våben til Ukraine først og fremmest drejer sig om symbolpolitik, fordi det militære styrkeforhold mellem Ukraine og Rusland er så ulige.

»Et dansk bidrag kommer ikke til at have nogen militær effekt. Selv hvis vi afleverer hele vores lager af Stinger-missiler, kan det ikke forhindre russerne i at vinde krigen. Så denne diskussion, på et tidspunkt hvor man ikke kan nå at gøre nogen forskel med den type af våbenleverencer, er i mine øjne symbolpolitik, der set fra et militært synspunkt er lidt svært at tage alvorligt« siger Peter Viggo Jakobsen, og tilføjer:

»På den ene side er Nato ikke villige til at dø for Ukraine ved at smide soldater og andre ting ind på jorden, som rent faktisk kunne gøre en forskel og stoppe russerne. På den anden side vil landene gerne føre værdipolitik og vise, at man står vagt om demokrati og menneskerettigheder. Så man ender med at sætte sig mellem to stole, hvor man får sendt en smule våben så man selv kan sige, at man levede op til sine værdier« siger han.

Hvis Danmark og Nato reelt vil gøre en forskel i Ukraine i tilfælde af en konflikteskalering, så mener Peter Viggo Jakobsen, at det i stedet kræver en markant øget militær tilstedeværelse til lands og i luften i regionen.

»Allerhelst vil Ukraine jo have tunge Nato-enheder på ukrainsk jord, men det er der ingen, der vil endnu. For når det kommer til stykket, så er vi ikke villige til at dø for Ukraine,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.