Storbritannien advarer Rusland og Kina

Storbritannien maner til kamp mod diktatur og aggression og advarer Putin mod "strategisk fejl".

Storbritannien advarer nu både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping.

Storbritannien siger, at det sammen med dets allierede vil kæmpe for demokrati mod diktaturer, og at landet er mere motiveret end nogensinde efter Den Kolde Krig.

Den britiske udenrigsminister, Liz Truss, fremsatte udtalelsen i Australien. Hun gjorde det klart, at Storbritanniens og dets allierede i ”den frie verden” må arbejde sammen mod globale trusler og desuden styrke relationerne til demokratiet i Indien og til demokratierne i Stillehavsregionen.

- Vi vil bekæmpe globale aggressorer, som udnytter økonomisk afhængighed til at få deres vilje, siger Truss.

Hun deltog sammen med den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, i møder med deres australske modparter.

Den britiske flåde har øget sin tilstedeværelse i Australien. Den australske forsvarsminister siger dog, at der ikke er planer om at bygge britiske baser i Australien.

De to lande har indgået nye aftaler om projekter inden for infrastruktur i regionen, som en modvægt mod Kinas tiltagende indflydelse i Asien.

Truss sagde, henvendt til Ruslands præsident, Vladimir Putin, at han bør indstille truslerne mod Ukraine, inden han kommer til at begå ”en stor strategisk fejl”.

Hun fremsatte udtalelsen i en tale i en udenrigspolitisk tænketank.

- Rusland har endnu ikke lært historiens lektie. Invasion vil kun føre til en frygtelig langtrukken kviksand-situation og tab af menneskeliv, som vi så det i den sovjetisk-afghanske krig og i konflikten i Tjetjenien, sagde Truss.

Over 15.000 sovjetiske soldater døde i Afghanistan fra 1979 til 1989, mens hundredtusinder af afghanere omkom.

Den amerikanskledede krig i Afghanistan fra 2001 til 2021 førte til over 3.500 dræbte i den internationale militære koalition.

- Globale aggressorer viser tænder i dag på en måde, som vi ikke har set siden Den Kolde Krig, hed det i den britiske udenrigsministers tale.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.