Præsident vil lukke »porten til helvede«, der har brændt siden 1971 i Turkmenistan

I et afsides hjørne af den centralasiatiske land Turkmenistan nord for Iran har der i over et halvt århundrede raset en ustoppelig brand i et af landets mange naturlige gasdepoter.

Siden 1971 har det 60 meter brede og 20 meter dybe krater Darvaza konstant stået i brand og deraf fået »porten til helvede«. Krateret ligger i Karakum-ørkenen cirka 250 kilometer nord for landets hovedstad Ashgabat.

Den præcise årsag til branden er fortsat omdiskuteret, men krateret menes ifølge turkmenske medier at være opstået under en sovjetisk boreoperation i 1971, hvor et underjordisk gasdepot kollapsede og efterlod en række kratere.

De sovjetiske geologer skulle angiveligt have sat ild til det største af kraterne for at forhindre et større gasudslip i forventningen om, at branden ville gå ud efter få uger.

51 år senere står Darvaza-krateret imidlertid stadig i lys lue, og har været en yndet attraktion for de få tusinde turister, der årligt finder vej til Turkmenistan.

Men hvis Turkmenistans præsident Gubanguly Berkmukhamedov får sin vilje, kan den usædvanlige brand i ørkenen snart være fortid.

Lørdag meddelte han på nationalt tv, at han har beordret iværksættelsen af en kommission af forskere, der skal undersøge hvordan branden i Darvaza-krateret kan stoppes med henblik på skåne miljøet og lokalbefolkningen for luftforurening og omdanne den hidtil afbrændte gas til profit. Det skriver nyhedsbureauet AP.

»Vi mister værdifulde naturressourcer, som i stedet kunne være blevet til signifikant profit, der kommer folket til gode,« sagde Gubanguly Berkmukhamedov.

Det er dog ikke første gang, at præsidenten har beordret helvedesilden slukket. Det gjorde han også i 2010, hvor han igangsatte en undersøgelse af, hvorvidt krateret kunne fyldes op for at slukke ilden, men disse planer blev aldrig til handling.

Det står uklart, hvordan præsidentens forskere denne gang vil forsøge at løse problemet, der både kræver, at flammerne skal slukkes men også at gaslækket lukkes permanent.

Turkmenistan har verdens sjettestørste beholdning af naturgas, og klodens næststørste gasdepot ligger gemt i undergrunden af Karakum-ørkenen, der udgør cirka 70 procent af landets areal. Naturgas og olie udgør 90 pct. af den samlede eksporthandel. Den største aftager af landets naturgas er Kina, men styret i Ashgabat har for nylig færdigbygget en ny gasledning til 165 mia. kroner til Pakistan og Indien.

Siden uafhængigheden efter Sovjetunionens kollaps i 1991 og i flere årtier frem nød landets borgere godt af landets overflod af naturressourcer, da staten i denne periode betalte varme og el for samtlige af landets ca. 6 mio. indbyggere.

Den ordning blev abrupt afskaffet af præsidenten i 2017. Det notorisk totalitære og lukkede styre i Turkmenistan har i årevis fået kritik fra det internationale samfund for systematiske krænkelser af menneskerettighederne og undertrykkelse af religion- og pressefrihed.

Ifølge Reporters Without Borders seneste pressefrihedsindeks rangerer Turkmenistan tredjesidst blandt alle verdens nationer, kun overgået af Nordkorea og Eritrea.

Samtidig er Turkmenistan blandt den håndfuld nationer, der officielt ikke har registreret nogen coronasmittede under pandemien.

Præsidenten hævder at sygdommen ikke eksisterer i landet, og gjorde tidligt under pandemien ordet ’coronavirus’ forbudt at sige i Turkmenistan, ligesom ordet også blev fjernet fra brochurer til landets skoler, hospitaler og arbejdspladser, hvori der står sundhedsinformation til borgerne.

Ifølge uafhængige turkmenske journalister i udlandet er der imidlertid identificeret mindst 60 coronarelaterede dødsfald i landet, hvor coronavirus officielt ikke eksisterer.