Egypten bliver vært for FN-klimakonferencen COP27 næste år
Klimakonferencen skal afholdes i Sharm el-Sheikh ved Rødehavet, oplyser egyptisk ministerium.
Egypten skal være vært for FN-klimakonferencen COP27 til næste år.
Det er blevet annonceret på et møde på COP26 i Glasgow torsdag.
Konferencen skal næste år foregå i Sharm el-Sheikh ved Rødehavet, oplyser det egyptiske miljøministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er også blevet fastlagt torsdag, at COP28 skal afholdes i De Forenede Arabiske Emirater.