Haitis politi har anholdt mulig bagmand bag præsidentdrab

Mistænkte er stadig på fri fod, efter at flere gerningsmænd angiveligt skød og dræbte Haitis præsident onsdag.

Artiklens øverste billede
Politiet i Jalousie township Foto: Valerie Baeriswyl / AFP

Politiet i Haiti har anholdt en mand, der skulle have politiske motiver for at rekruttere bevæbnede mænd til at dræbe landets præsident, Jovenel Moïse, i sidste uge.

Det oplyser chefen for Haitis nationalpoliti, Leon Charles, søndag lokal tid.

- Der er tale om en person med politiske motiver, der kom til Haiti med et privatfly, siger politichefen.

Manden ved navn Christian Emmanuel Sanon er haitiansk statsborger. Han ankom til Haiti i juni ledsaget af flere colombianere og samarbejdede ifølge politiet med de folk, der dræbte præsidenten 7. juli.

Politichefen siger videre, at man har fundet flere genstande i Sanons hus.

Blandt andet en hat med det amerikanske narkopolitis logo, 20 kasser med ammunition, våbendele, flere nummerplader fra Den Dominikanske Republik, to biler og korrespondance med ikke navngivne personer.

Det er tidligere kommet frem, at flere af gerningsmændene under angrebet mod præsidenten og hans hustru skulle have udgivet sig for at være agenter fra narkoenheden i det amerikanske politi (DEA).

- Vi fortsætter med at gøre fremskridt, siger Leon Charles om politiets bestræbelser på at løse drabssagen.

De formodede gerningsmænds plan var oprindeligt at anholde præsidenten, mener politiet. Men den plan ændrede sig senere, og Sanon skulle have tilkaldt flere colombianere til Haiti.

I alt 26 colombianere er mistænkt i sagen - flere af dem menes at være lejesoldater. Siden onsdag er 18 colombianske statsborgere og tre haitianere blevet anholdt i Haiti for at have spillet en rolle i attentatet. Fem mistænkte er fortsat på fri fod, mens mindst tre er blevet dræbt.

- Dette er meget farlige mennesker, siger politichefen. Han tilføjer, at politiet samarbejder med de colombianske myndigheder om at opklare sagen.

Haitis regering har anmodet USA og FN om at sende militærhjælp i kølvandet af drabet på præsident Jovenel Moïse. FN har ikke kommenteret anmodningen endnu, mens USA har nægtet at sende soldater.

USA har i stedet sendt en gruppe sikkerheds- og retseksperter til Haiti søndag for at undersøge, hvad USA kan hjælpe med.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.