Grækenland tager nyt redskab i brug mod migranter

De græske grænsevagter har fået et nyt værktøj til at forhindre, at migranter rejser over grænsen fra Tyrkiet til Grækenland og altså ind i EU.

En såkaldt ”langtrækkende lydenhed” - eller en lydkanon - er en del af en større oprustning af sikkerheden ved grænsen, som Grækenland har foretaget den seneste tid.

Kanonen er placeret på toppen af et pansret køretøj og udsender en højfrekvent, høj lyd, som altså skal afholde migranter, der nærmer sig grænseovergangen, fra at forsøge at krydse grænsen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge mediet kan lydkanonen udsende en lyd, der volumemæssigt svarer til en jetmotor. Maskinen er en del af en større oprustning af den 200 km lange grænse mellem de to lande.

Foruden lydkanonen er der flere steder langs grænsen også opsat en væg af stålelementer. Derudover er der også opstillet nye observationstårne, som vil blive udstyret med langdistancekameraer, nattesynskikkerter og sensorer, som kan fange bevægelse langs grænsen både dag og nat.

Meldingerne om lydkanonen er nået til Bruxelles, hvor EU-kommissionen nu udtrykker bekymring over det nye redskab.

Talsmand for migrationsområdet i Kommissionen, Adalbert Jahnz, udtaler til AP, at selvom det er op til Grækenland at afgøre, hvordan landet vil forvalte sine grænser, så »skal metoderne være i overensstemmelse med de fundamentale europæiske rettigheder, herunder retten til værdighed.«

»Foranstaltningerne skal være forholdsmæssige og respektere de grundlæggende rettigheder, herunder asylrettigheder og non-refoulement-princippet,« lød det fra Jahnz med henvisning til FN’s princip om, at man ikke må sende migranter tilbage over grænser, de har krydset, før de har haft mulighed for at søge om asyl i det pågældende land.

Adalbert Jahnz oplyste desuden, at han og kommissionen vil have Athen til at redegøre for brugen af lydenheden.

Det er ikke kun langs grænsen på land, at Grækenland forsøger at holde migranterne i Tyrkiet. Også på Det Ægæiske Hav er kystpatruljer og det Europæiske grænseagentur Frontex til stede.

Jyllands-Postens korrespondent Heidi Plougsgaard var med en tyrkisk kystvagt på nattepatrulje, og her var dommen over de græske såkaldte pushback-metoder hård.

Metoden omfatter, at de græske myndigheder ifølge kystvagten passerer migranternes både med høj fart for at skubbe dem tilbage mod Tyrkiet. Og det skaber ifølge kystvagten livsfarlige situationer, idet bådene med migranter risikerer at kæntre.

Grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland har fået særlig international fokus efter, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i foråret 2020 erklærede grænsen åben for migranter, der ville fra Tyrkiet til Grækenland, som reaktion på, at Tyrkiet ifølge præsidenten ikke havde fået de lovede midler i en migrantaftale fra 2016.

Det fik EU til at sende flere midler til den græske kystvagt - heriblandt gennem Frontex-samarbejdet, som Danmark er en del af.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.