En skridt for skridt-guide til en rigsretssag
En rigsretssag mod en amerikansk præsident er en langstrakt proces. Se, hvordan det fungerer, og hvem der tidligere har siddet i saksen.
Repræsentanternes Hus stemmer
Medlemmerne debatterer og stemmer derefter. Hvis et simpelt flertal støtter en rigsretssag mod Trump på et eller flere anklagepunkter, går sagen videre til Senatet.
- Et flertal stemmer nej: processen slutter her.
- Et flertal stemmer ja: Sagen sendes videre.
En styregruppe udpeges
Repræsentanternes Hus udpeger medlemmer, der vil indtage rollen som anklagere i den forestående proces i Senatet, hvor senatorerne fungerer som nævningeting.
Dommeren er selvskreven
Retspræsidenten for USA’s højesteret John Roberts tages i ed som dommer i sagen. Senatet kan også vedtage egne husregler for, hvordan processen skal foregå.
Præsidenten stævnes
Senatet beder formelt præsidenten reagere på anklagerne før en bestemt dato.
- Hvis Trump ikke svarer, betragtes det som et ”ikke skyldig” svar.
- Præsidenten eller hans advokater svarer.
Rigsretten i Senatet
Afhængig af hvilke husregler Senatet er blevet enig om, kan senatorer nu fremsætte forslag om at afvise anklagerne, og det vil kræve et simpelt flertal at blokere.
- Herefter vil anklagerne i styregruppen fra Repræsentanternes Hus og Det Hvide Hus’ forsvarere komme med indledende oplæg.
- Senatorerne kan stille spørgsmål til begge parter, fremlægge nye beviser samt stævne nye vidner og krydsforhøre dem. Det kan tage mange dage.
- De to parter i sagen lukker med afsluttende bemærkninger.
Senatet voterer
Dette sker formentlig bag lukkede døre.
Senatet stemmer
Senatet stemmer om alle anklagerne enkeltvis. En skyldig-kendelse kræver opbakning fra to tredjedele af Senatets medlemmer på mindst en af anklagerne.
Mindre end to tredjedele bakker op og præsidenten frikendes.
Mere end to tredjedele bakker op og Trump bliver afsat som præsident.
En eksklusiv klub, som de fleste helst vil undgå
Andrew Johnson
Republikanerne udpegede i 1864 sydstatsmanden, oprindelig en demokrat, til Abraham Lincolns vicepræsidentkandidat for at signalere sammenhold efter borgerkrigen. Men efter mordet på Lincoln i 1865 opstod der gnidninger i forholdet.
Johnson nedlagde veto mod en stribe lovtiltag, der skulle beskytte sorte vælgere. Det skabte vrede blandt mange republikanere, som netop havde set deres sønner dø i kampen for at ophæve slaveriet. Det blev så slemt, at Kongressen vedtog en lov, der forbød præsidenten at fyre ministre uden Senatets godkendelse. Da Johnson i 1868 fyrede sin krigsminister alligevel, vendte et flertal i hans eget parti sig imod ham med en rigsretssag.
Ikke ulig i dag var processen brutal og tonen hadsk. Mange så sagen som unødvendig og hævnlysten. Mens et flertal i Repræsentanternes Hus ønskede at afsætte Johnson, blev han efter en 11 uger lang proces dog frikendt i Senatet med blot én stemme (35 stemte skyldig og 19 stemte imod). Muligvis var det et resultat af bestikkelse. USA’s højesteret fastslog senere, at Senatets ministerlov var forfatningsstridig.
Richard Nixon
Nixon vandt præsidentvalget i 1972 med en jordskredssejr, men det gik hurtigt ned ad bakke, da et forsøg på at placere aflytningsudstyr i Watergate-bygningen, hovedkvarter for Den Demokratiske Nationalkomite, blev sat i forbindelse med Det Hvide Hus.
Dette udløste Watergate-undersøgelsen, som afdækkede præsidentens involvering, herunder i ulovlig aflytninger og forsøg på at skjule det. Nixon hævdede længe, at han ikke var personligt involveret, men da USA’s højesteret enstemmigt tvang Nixon til at udlevere båndoptagelser fra Det Ovale Værelse, var beviserne så uomtvistelige, at den republikanske modstand – der indtil da havde været stor – smuldrede.
Repræsentanternes Hus støttede næsten enstemmigt at indlede en rigsretsproces. Kort efter fandt retsudvalget præsidenten skyldig i bl.a. magtmisbrug og obstruktion af rettens gang. Nixon trådte tilbage den 8. august, før Repræsentanternes Hus stemte om at stille ham for en rigsret. Research fra analyseinstituttet Pew har siden vist, at sagen eroderede amerikanernes tillid til systemet.
Bill Clinton
Sagen mod Clinton begyndte, før han blev præsident med en efterforskning af en ejendomshandel kaldet Whitewater, hvor Clinton-parret var involveret. Dommeren Kenneth Starr blev udpeget til at lede kulegravningen, som tog en ny retning, da en kvinde ved navn Paula Jones anklagede Clinton for sexchikane. Præsidenten mente, at han havde immunitet, men det afviste USA’s højesteret, og i det følgende forløb blev Clinton taget i at lyve under ed om en anden affære med en praktikant i Det Hvide Hus, Monica Lewinsky.
Mens Whitewater-sagen ikke førte til anklager, gav Starr i sin rapport 11 grunde til en rigsretssag mod Clinton som følge af hans forsøg på at skjule affæren. I december 1998 rejste det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus en rigsretssag for mened og obstruktion af efterforskningen, selv om det kun blev støttet af en tredjedel af de amerikanske vælgere.
Clinton blev senere frikendt i Senatet, hvor demokraterne havde flertallet, og det er i dag bredt accepteret, at rigsretssagen var årsagen til, at republikanerne gik tilbage ved det følgende midtvejsvalg.
