Rigsretssagen - hvad sker hvornår i dag?

PARIS

Onsdag vil Repræsentanternes Hus i Washington gennemføre en historisk afstemning om, hvorvidt der skal rejses en rigsretssag mod præsident Donald Trump for at få ham afsat.

Demokraterne har flertallet i dette kammer af Kongressen, og der er forventning om, at et flertal vil stemme for at rejse tiltale. Ingen republikanere ventes at stemme for, og også en mindre gruppe demokrater vil muligvis modsætte sig en rigsretssag.

De færreste forventer, at Trump faktisk vil blive afsat. Republikanerne har flertallet blandt de 100 medlemmer i Kongressens andet kammer, Senatet, der har den dømmende magt i en rigsretssag.

Her er tidsplanen: Mødet begynder kl. 15 dansk tid. Debatten er begrænset til seks timer, før de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus skal stemme. De seks timer vil blive ligeligt fordelt mellem demokrater og republikanere. Oveni vil der blive en times debat om selve lovgivningen, så dagen vil løbe op i mindst syv timer, før der stemmes.

Her er anklagerne: Trump anklages for magtmisbrug ved at tilbageholde amerikansk militærhjælp til Ukraine for at tvinge landets myndigheder og nyvalgte præsident til at indlede en efterforskning mod sin mulige rival ved præsidentvalget næste år, Joe Biden, og dennes søn.

Medlemmerne skal stemme om to konkrete anklager: At Donald Trump har misbrugt sit embede for at sikre sig partipolitisk gevinst, og at han efterfølgende har lagt alvorlige hindringer i vejen for Kongressens efterforskning af sagen.

Her er baggrunden: En række vidner, heriblandt nuværende og tidligere ansatte i Det Hvide Hus, har i de forløbne uger bekræftet mistanken om, at Trump misbrugte sin magt og gjorde sig skyld i at underminere USA’s nationale sikkerhed og amerikanske valg for egen vindings skyld. I centrum af sagen står en telefonsamtale mellem Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij.

»Trump har sat sine personlige, politiske interesser over vores nationale sikkerhed, over frie og retfærdige valg og over systemet af gensidig kontrol og ligevægt (mellem statsmagtens forskellige dele, red.),« lyder det i en 658 sider lang rapport fra retsudvalget.

Her er Trumps modangreb: Ingen brand uden røg. Som optakt til onsdagens historiske møde i Kongressen har præsident Trump sendt et harmdirrende brev til formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og beskyldt hende for en grad af magtmisbrug, der ikke er set værre i næsten to og et halvt århundrede af amerikansk historie.

»Dette er intet andet end et ulovligt, partipolitisk kupforsøg, der på baggrund af de seneste målinger vil blive straffet hårdt af vælgerne,« skriver Trump og anklager Pelosi for at kaste sig ud i en personlig vendetta.

»Ved at fortsætte frem mod din ugyldige rigsretssag bryder du dit eget løfte om at overholde forfatningen, og du erklærer åben krig mod det amerikanske demokrati.«

I en lang serie af angreb beskylder Trump sine modstandere for at håne USA’s grundlæggere og forfattere af forfatningen.

»Det er en frygtelig ting, du gør. Du skal leve med det, ikke jeg,« fastslår han til Pelosi.

I brevet gentager præsidenten, at samtalen med Zelenskij var ”perfekt”, og at han blot bad sin kollega om at gøre USA en tjeneste. Og han gentager sin teori om, at Joe Biden som vicepræsident misbrugte amerikansk militærstøtte og dermed sin magt til at fyre en anklager i Ukraine, som undersøgte det firma, der udbetalte ”millioner af dollars” til Bidens søn.

Nærmest truende anbefaler Trump politikerne at stemme imod.

»Ethvert medlem af Kongressen, der stemmer for en rigsretssag velvidende, at der ikke er et gran af sandhed, bevis eller juridisk baggrund, viser, hvor dybt de afskyr vælgerne og USA’s forfatning.«

Trump begrunder sit brev med, at han vil forhindre, at noget lignende nogensinde sker igen for andre amerikanske præsidenter.

Her er de tidligere sager: Anklages han, vil præsidenten gå ind i amerikansk historie som blot den tredje præsident, der stilles for en rigsret.

De to andre blev frifundet i Senatet. Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1998. Præsident Richard Nixon valgte i 1974 at gå af, før han blev tiltalt som følge af Watergate-skandalen.