Efter måneders »maksimalt pres« fra USA er Iran begyndt at slå fra sig

KAIRO

I begyndelsen af maj lagde Det Hvide Hus et direkte telefonnummer til den amerikanske præsident, Donald Trump, på den schweiziske ambassade i Teheran – for det tilfældes skyld, at iranerne skulle ønske at komme i kontakt med præsidenten, som det hed.

USA har ikke haft diplomatiske forbindelser med Iran siden den islamiske revolution i 1979, derfor fungerer Schweiz som USA’s konsulat.

»Jeg vil gerne have, at iranerne ringer til mig,« sagde præsident Trump.

Men chancerne for, at dét kommer til at ske, er minimale.

Efter at Trump forlod atomaftalen, som Obama-administrationen forhandlede på plads sammen med bl.a. EU, Kina og Rusland, har USA gennem et år lagt »maksimalt pres« på Iran med kvælende, økonomiske sanktioner, og iranerne er ved at opgive deres hidtidige politik med at udvise selvbeherskelse og »strategisk tålmodighed«, siger analytikere.

De seneste par uger har de i stedet indledt en væsentligt mere offensiv politik.

»Det var uundgåeligt, at iranerne på et tidspunkt ikke længere ville tolerere situationen. Ikke kun på grund af det massive pres fra USA. Men også fordi Europa og resten af det internationale samfund tolererer det,« siger Trita Parsi, som er professor ved Georgetown-universitetet i Washington.

»Iranerne er kommet til den konklusion, at uden modstand er USA’s politik gratis for Trump. De satser på, at Trump ikke ønsker en krig – men at det bliver nødvendigt at komme meget tæt på for at få ham til at gentænke sin strategi. Og det er dét, der er sket de seneste par uger.«

Iranerne har truet med, at de eksempelvis kan afbryde ca. en tredjedel af verdens olieforsyninger ved at standse skibstrafikken gennem Hormuzstrædet. Den 12. maj blev fire olietankere, der lå ankret op ud for det lille emirat Fujairah, udsat for et sabotageangreb, der slog store huller i deres skrog. Amerikanerne mistænker Iran for at stå bag.

Et par dage senere blev to saudiske oliepumpestationer bombet af droner, afsendt af yemenitiske Houthi-oprørere, som USA opfatter som Irans lejesvende. Og i søndags landede to raketter uden for den amerikanske ambassade i Bagdad. Mistanken blev straks rettet mod iransk-støttede militser i Irak.

Fra amerikansk side har man øget det militære pres på Iran ved at dirigere B-52-bombefly og to store hangarskibe til Den Persiske Golf. Planer er sivet ud om at sende 120.000 soldater af sted til Mellemøsten, og ambassaden i Bagdad er blevet delvist evakueret.

Samtidig har begge lande gentagne gange forsikret, at de ikke ønsker en krig. Men forrige søndag truede Trump alligevel med at udradere Iran fra landkortet i et rasende tweet:

»Hvis Iran vil slås, bliver det den officielle afslutning på Iran. Forsøg aldrig at true De Forenede Stater,« skrev han.

Dagen efter kaldte formanden for det iranske parlaments udenrigskomite, Hossein Amir-Abdollahian, Trump for »sindssyg« og hans administration for »forvirret«.

»Trump tror, at han har en pistol rettet mod Irans hoved med sanktionerne, og han prøver at kvæle vores økonomi. Men det er alt sammen kun i hans fantasi. Og så vil han have, at vi skal ringe til ham? Det er en sindssyg præsident,« sagde han til tv-stationen CNN.

Ifølge Amir-Abdollahian har Trump ikke begreb skabt om iransk kultur og mentalitet, hvis han tror, at trusler har effekt.

»Hvis han tror, at han kan tvinge Iran til at forhandle fra en ulige position blot ved at kalde nogle hangarskibe og bombefly sammen, så tager han fejl,« sagde han til CNN.

Samme dag fulgte udenrigsminister Javad Zarif op på Twitter med en kortere version: »Forsøg med respekt. Det virker.«

I et forsøg på at få især EU til at trodse USA og normalisere handelsforbindelserne meddelte Irans præsident, Hassan Rouhani, i begyndelsen af maj, at Iran vil forlade de dele af atomaftalen, der handler om oplagring af tungt vand og beriget uran.

Talsmanden for Irans atomenergiprogram fulgte den 20. maj op med en melding om, at Iran nu er klar til at øge produktionen af beriget uran ud over aftalens rammer – medmindre »EU gør, hvad der skal til, og overholder dets del af aftalen«.

Bolton er en hindring

Ifølge Iran-eksperten Naysan Rafati fra International Crisis Group er konflikten »gået ind i en langt farligere fase nu, fordi ingen af parterne har opnået, hvad de ville.«

»Set fra iranernes synspunkt har de i over tre år overholdt atomaftalen til punkt og prikke, og den har kun bragt dem den værst tænkelige af alle verdener,« siger han.

Derfor er iranernes appetit på at engagere sig i dialog med Trump-administrationen reelt lig nul.

»Hvis iranerne siger ja til at forhandle, vil det blive set som den totale overgivelse for at få ophævet sanktionerne. Og det kan de selvfølgelig ikke leve med,« siger Naysan Rafati.

Trumps sikkerhedsrådgiver, John Bolton, er ifølge Trita Parsi en yderligere hindring for dialog. Han var en af arkitekterne bag invasionen af Irak i 2003 og har siden opfordret utrætteligt til krig imod Iran. Og sammen med udenrigsminister Mike Pompeo har han styret Trump ud i en konfrontationspolitik, som betingelsesløst kræver, at Iran trækker sig ud af alle Mellemøstens lande, fra Libanon til Yemen.

»Kun, hvis Trump fyrer Bolton og overholder atomaftalens løfte om at lette sanktionerne, kan forhandlinger komme i gang,« siger Trita Parsi.

En række lande, bl.a. Irak, Oman, Schweiz og Tyskland, forsøger at mægle. Men hvis den onde spiral skal brydes og atomaftalen reddes, kræves aktiv involvering fra EU, og det er ifølge Trita Parsi endnu en grund til iranernes nye og væsentligt mere offensive politik.

»De har konkluderet, at EU er aldeles uden rygrad, og at de ikke kan regne med europæerne. Alt det, som EU hidtil har gjort, har i stedet for at være rettet mod at redde atomaftalen handlet om ikke at gøre Trump vred.«