Spørgsmålet om rigsretssag mod Trump splitter Demokraterne

SAN FRANCISCO

Da stabschefen i Det Hvide Hus i efteråret 1998 holdt et møde med Newt Gingrich, den daværende leder i Repræsentanternes Hus, stillede stabschefen et meget direkte spørgsmål.

Hvorfor er Republikanerne så stålsatte på en rigsretssag mod Clinton, lød det.

»Fordi vi kan,« svarede Newt Gingrich.

I dag er det Demokraterne, der kan. Indlede en rigsretssag mod præsident Donald Trump. Efter offentliggørelsen af Mueller-rapporten i sidste uge er leder i Huset, Nancy Pelosi, under voksende pres fra grupperinger intern i partiet og en stribe af de demokratiske præsidenthåbefulde for at gøre det.

»Hvis nogen i dette land havde gjort, hvad der er dokumenteret i Mueller-rapporten, ville de blive arresteret og sat i fængsel,« lød det bl.a. fra senator og opstillet kandidat, Elizabeth Warren.

Fredag viste en måling, at 62 pct. af partiets vælgerbase ønsker en rigsretssag.

Spørgsmålet risikerer at knække partiet midt over, og Pelosi har holdt døren åben, men har samtidig opfordret til forsigtighed. Under en telefonkonference tilskyndede hun partiet til at udsætte beslutningen og i stedet fortsætte de igangværende undersøgelser af præsidenten.

»Men hvis det er der, hvor fakta bringer os, så er det der, vi vil gå hen,« forsikrede hun.

Partitoppen frygter, at det vil ende som et selvmål, hvis politiske skænderier og fnidder tager alt fokus fra reel politik frem mod 2020-valget. Særligt i de midtersøgende svingkredse, som Demokraterne lige har vundet tilbage.

Det viser erfaringerne fra Clintons rigsretssag. Efterfølgende skød præsidentens popularitet i vejret, og Republikanerne mistede mandater ved de efterfølgende midtvejsvalg.

Tilmed kan det sikre Trump en politisk sejr. Mens Demokraterne kan afsætte præsidenten i Repræsentanternes Hus, vil han næsten med sikkerhed blive frikendt i Senatet, som kontrolleres af Republikanerne.

»Hvis alt, Kongressen taler om det næste halvandet år, er Trump, Trump, Trump og Mueller, Mueller, Mueller, og vi ikke taler om sygesikring (…) og alle de andre emner, som bekymrer almindelige amerikanere, så er jeg bekymret for, at det være til Trumps fordel,« advarede senator Bernie Sanders, en af de ledende blandt partiets mange præsidentkandidater.

Nogle demokrater ser det imidlertid som partiets pligt. Hvis det ikke gør noget, åbner det døren for, at præsidenter i fremtiden kan lyve, dele valgdata med fjendtlige nationer og gøre livet svært for ordensmagten.

Muellers rapport frikendte præsidenten for direkte at have samarbejdet eller koordineret med Rusland for at vinde, men den afslørede, at Trumps kampagne var ivrig efter at tage imod hjælp og talrige gange under 2016-valget havde kontakt med russere.

En spids kommentar

Rapporten fremhævede også en stribe eksempler på, at Trump havde givet ordrer til fyringer, der syntes at have til hensigt at blokere efterforskningen. Men også her undlod Mueller at komme med direkte anklager – til dels pga. guidelines i justitsministeriet om, at det kan man ikke mod en siddende præsident. Men USA’s forfatning giver Kongressen muligheden.

»Jeg ønsker ikke at se tilbage og sige, at vi ikke gjorde alt, der var i vores magt, for at stoppe denne lovløse præsident med at true vores demokrati,« sagde Rashida Tlaib, et kongresmedlem fra Michigan, i en spids kommentar til sine partikollager.

Justitsminister William Barr har konkluderet, at Mullers afsløringer ikke giver grundlag for at rejse en sag mod præsidenten, men Tlaib og andre demokrater på hendes fløj, har fået støtte fra flere tunge stemmer.

»Værre end Watergate«

John Dean, en tidligere rådgiver for – og senere kronvidne mod – præsident Richard Nixon, sagde til CNN’s ”The Lead,” at Mueller-rapporten »er mere fældende« end Watergate-rapporten. Sidstnævnte blev en trædesten for en stribe nye kongreshøringer, der til sidst fældede Nixon.

Andrew Napolitano, en tidligere dommer ved New Jerseys højesteret og i dag juridisk analytiker på Fox News, sagde i et indslag, at rapporten viste et klart og bevidst forsøg på at lægge efterforskningen hindringer i vejen, hvilket giver et retsligt grundlag for en rigsretssag.

Napolitano pegede bl.a. på, at Trump ifølge rapporten gav sin tidligere chefjuridisk i Det Hvide Hus, Don McGahn, ordre til at fyre Mueller, hvilket McGahn dog undlod at gøre. Trump hævder i dag, at den historie er opspind.

Der er ikke ikke nogen knivskarp definition i forfatningen på, hvad statsforbrydelser er, og det er med til at forplumre debatten, siger Timothy Naftali, en historiker fra New York Universitet og medforfatter til den nyligt udkomne bog ”Impeachment” om tidligere amerikanske rigsretssager.

»Udfordringen er, at Muellers efterforskning har dumpet en masse data (…), som antyder obstruktion. Men Mueller har ikke sagt det, og justitsministeriet har ikke sagt det, så det er op til Kongressen,« siger Naftali til New York Times.

Pelosi og den øvrige partiledelse synes at forsøge at følge Nixon-modellen ved at bruge Mueller-rapporten som en vejviser i de videre undersøgelser. Formand for Retsudvalget i Repræsentanternes Hus, Jerrold Nadler, har inviteret William Barr til at stille op til en høring i den kommende uge og Mueller kort herefter. Han har også stævnet McGahn, hvilket har fået kommentatorer på højrefløjen til at beskylde Demokraterne for at forsøge at gøre den tidligere chefjurist til en ny John Dean.

Der er lagt op til et slagsmål, der kan trække ud og ende ved domstolene. Trump har sagt, at Det Hvide Hus vil modarbejde alle stævninger og nægte både tidligere og nuværende ansatte i regeringsadministrationen at stille op. I en reaktion på en stævning fra Kongressens tilsynsudvalg om Trumps skattepapirer har præsidenten også sagsøgt udvalgsformanden og sit eget mangeårige revisionsfirma for at blokere for, at papirerne bliver udleveret.

»Stævningerne er latterlige,« sagde Trump fredag og beklagede sig over, at Demokraterne fortsætter undersøgelserne, når Mueller lige har afsluttet en næsten to år lang kulegravning, hvor Det Hvide Hus har samarbejdet.

»Nu vil de gøre det igen. Jeg siger, det er nok! Vi har et land at lede. Dette er en ren politisk heksejagt (…). Hvis jeg er skyldig i noget, er det, at jeg er en fantastisk præsident, og det kan Demokraterne ikke lide.«