Verdens bedste pressefoto forestiller en lille, grædende pige. Det er en kombination af en stærk historie og et følelsesmæssigt billede, vurderer en billederedaktør.
Yana fra Honduras græder, mens hendes mor kropsvisiteres af en amerikansk grænsebetjent i McAllen, Texas. Den lille pige på knap to år og hendes mor var en del af en flygtningekaravane, der krydsede Rio Grande-floden fra Mexico på tømmerflåder, hvorefter de blev tilbageholdt af myndighederne. Flere medier rapporterede om, hvordan forældre, der var blevet taget som illegale indvandrere, blev adskilt fra deres børn. Yanas far valgte senere at understrege, at Yana og Sandra aldrig var blevet adskilt. Ikke desto mindre rejste voldsomme protester sig – blandt andet som følge af dette fotografi – og Trump stoppede familieadskillelserne. Foto: John Moore, Getty Images
43 fotografer fra 25 lande har været nomineret i ti forskellige kategorier, og torsdag blev spændingen udløst, da verdens bedste pressefotos blev kåret. 17 dommere har udvalgt de nominerede forografier blandt 78.801 billeder fra 4.738 fotografer fra 129 lande i årets Wolrd Press Photo-konkurrence.
Det blev John Moore med billedet Crying Girl on the Border fra den amerikansk-mexikanske grænse, der vandt hovedkategorien Photo of the Year, ud af i alt seks nominerede fotografier.
Billedet viser den lille pige Yanela Sanchez på knap to år, der græder, mens hendes mor Sandra Sanchez bliver kropsvisiteret af en betjent. Pigen og hendes mor var en del af en flygtningekaravane, der krydsede Rio Grande-floden fra Mexico på tømmerflåder, hvorefter de blev tilbageholdt af myndighederne.
»Det rammer mere alment menneskeligt end de andre billeder, fordi billedet i sig selv viser følelser.«
Brian Karmark, billederedaktør, Jyllands-Posten
Jyllands-Postens billedredaktør, Brian Karmark, kalder årets vinderbillede for »hjerteskærende«.
»Billedet sætter fokus på en af de mange store historier, der har været i løbet af det seneste år. De amerikanske myndigheders beslutning om, at man ville separere de mexicanske flygtningebørn fra forældrene, mødte jo simpelthen så meget kritik. Det her billede var jo nok også med til at ændre den praksis,« siger Brian Karmark.
Han uddyber, hvad det er, der gør Crying Girl on the Border til et følelsesmæssigt stærkt fotografi.
»Jeg synes, at man kan mærke frustrationen hos den lille pige på billedet. Hele hendes verden falder sammen, og myndighedspersonerne bestemmer familiens skæbne. Det er måske vores alle samens frygt, at vores børn ville blive taget fra os, hvis vi var i samme situation. Derfor er det et billede, man kan mærke i maven,« siger Brian Karmark.
Allerede da de nominerede billeder blev offentliggjort, stod det klart for Brian Karmark, at John Moores billede havde en stærk position.
»Det rammer mere alment menneskeligt end de andre billeder, fordi billedet i sig selv viser følelser. Man kan godt have en oplevelse af det her billede uden at vide, at det foregår ved den amerikansk-mexicanske grænse,« siger Brian Karmark og understreger, at der tilføjes et ekstra aspekt, når man kender historien og den debat, billedet skabte.
Brian Karmark mener generelt, at fotokonkurencer er svære at bedømme, fordi man kan vurdere billederne ud fra forskellige parametre.
»Når man afholder fotokonkurrencer, kan man altid diskutere, om man har kåret vinderbilledet for historiens skyld eller for billedets skyld. Dette års vinderbillede er en kombination af en stærk historie og et stærkt, følelsesmæssigt billede,« lyder den endelige dom fra billedredaktøren.
De fem andre nominerede fotografier i Photo of the Year-kategorien kan du se her.
Petronella Chigumbura, medlem af Akashinga, en gruppe af kvinder, der kæmper mod krybskytteri, deltager her i en camouflageøvelse i et naturreservat i Zimbabwe. Akashinga ("De modige") er en gruppe parkforvaltere, som er et alternativt bud på, hvordan man værner om naturen i samarbejde med lokale befolkningsgrupper. Akashinga samler kvinder, der kommer fra svære kår, og tilbyder dem arbejde, samtidig med at de hjælper med at bevare områdets dyreliv. Foto: Brent Stirton, Getty ImagesDen tidligere Farc-guerillasoldat Yorladis er gravid for sjette gang, efter at fem tidligere svangerskaber er blevet afbrudt i løbet af hendes tid som medlem af oprørsgruppen Farc. Siden den colombianske regering og Farc i 2016 underskrev en fredsaftale, er der opstået et babyboom blandt de kvindelige tidligere guerillasoldater. Farc krævede, at kvinder prioriterede krigen højere end at få børn, og at de derfor efterlod småbørn hos slægtninge, eller, ifølge nogle, til at gennemgå tvungen abort. Foto: Catalina Martin-Chico, PanosEn mand forsøger at holde journalister tilbage, da efterforskere fra Saudi-Arabien ankommer til det saudiarabiske konsulat i Istanbul godt to uger efter, at journalisten Jamal Khashoggi forsvandt. Efter uger med rygter og misinformation meddelte det saudiske styre i Riyadh, at Khashoggi ved et uheld var blevet dræbt under et skænderi. Ifølge tyrkiske myndigheder og CIA blev han dræbt af højt placerede saudiarabiske efterretningsfolk. Foto: Chris McGrath, Getty ImagesEn forældreløs dreng går forbi en mur i byen Bol i Tchad, hvorpå der er tegnet raketdrevne granater. En humanitær krise forårsaget af politiske konflikter og miljømæssige problemer udspiller sig i området omkring Tchad-søen. Søen var tidligere en af Afrikas største søer og fungerede som livline for 40 mio. mennesker. De seneste 60 år er den skrumpet 90 pct. – blandt andet på grund af kunstvanding, langvarig tørke og skovrydning. Fiskeriet er gradvist forsvundet, og manglen på vand giver konflikter mellem bønder og hyrder. Hertil kommer, at den islamistiske gruppering Boko Haram er aktiv i området og bidrager til de svære levevilkår. Den langvarige konflikt har sendt 2,5 mio. mennesker på flugt, hvilket kun har forværret adgangen til fødevarer. Foto: Marco Gualazzini, ContrastoBørn og voksne modtager behandling efter et formodet gasangreb. I februar 2018 havde beboerne i det østlige Ghouta, en forstad til Damaskus og en af oprørernes sidste bastioner i konflikten i Syrien, været under belejring af regeringstropperne i fem år. Under det afsluttende angreb blev byen al-Shifunieh ramt af raket- og luftangreb, herunder mindst ét formodet gasangreb. Det præcise antal er svært at fastslå med sikkerhed, men Læger Uden Grænser rapporterede om 4.829 sårede og 1.005 dræbte – og 13 hospitaler og klinikker, der blev helt eller delvist ødelagt på blot tre dage. Foto: Mohammed Badra, European Pressphoto Agency