Militæreksperter: Truslen fra Ruslands nye missil skal tages med et gran salt

I onsdags overværede Ruslands præsident Vladimir Putin en succesfuld test af missilet ved navn Avangard, der ifølge styret i Kreml kan nå en hastighed på mere end 30.000 kilometer i timen.

Missilet er hypersonisk, hvilket betyder, at det er langt hurtigere end andre missiler. Meget avancerede missiler kan desuden ændre bane. Missilet vil angiveligt kunne trænge gennem alle eksisterende missilforsvarssystemer.

»Højhastighedsmissiler, der kan ændre bane, er meget uforudsigelige. De er svære at finde på en radar og dermed også at skyde ned« fortæller Kristian Søby Kristensen, der er vicecenterleder på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Kristian Søby Kristensen tvivler på, at missilet er helt lige så manøvredygtigt som russerne påstår, da russerne plejer at være gode til at overdrive deres våbens formåen. Man skal dog heller ikke undervurdere Rusland, mener han.

»Der er ingen tvivl om, at hypersoniske missiler er det nye sort, og russerne har i et godt stykke tid brugt en masse energi på at udvikle det, der bliver en nytårsgave til det russiske folk. Det er ikke umuligt, at oplysningerne om våbnet stemmer overens. Og russerne er muligvis længere fremme end amerikanerne i udviklingen af hypersoniske missiler,« siger Kristian Søby Kristensen.

Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener heller ikke, at man skal tage alle informationer i offentliggørelsen fra Kreml for gode varer. Ifølge Splidsboel Hansen bør man vente på, hvad efterretningerne fra USA viser, hvor man givetvis vil be- eller afkræfte oplysningerne.

Tilbage i oktober oplyste den amerikanske præsident Donald Trump, at han vil trække USA ud af INF-aftalen (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty) fra 1987. Nedrustningsaftalen blev oprindelig indgået mellem den daværende amerikanske præsident, Ronald Reagan, og den sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov.

Aftalen forbyder USA og Rusland at opstille mellemdistancemissiler og fik stor betydning for afslutningen af Den Kolde Krig.

»Lige nu foregår der et spil om INF-aftalen. Russerne vil gerne blive i aftalen med USA, da de gerne vil have fælles begrænsninger,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

I årene efter Cuba-krisen i 1962 var Rusland og USA i en såkaldt MAD-situation (Mutual assured destruction), der er en militær strategisk doktrin. Hvis en af to parter i en konflikt anvender sine atomvåben, resulterer det i ødelæggelsen af begge parter, hvilket virker afskrækkende.

Under Den Kolde Krig var MAD-situationen en vigtig militær strategi for begge lande, og det er lignende tendenser, man ser igen, fortæller Splidsboel Hansen.

Missilet Avangard blev officielt præsenteret for offentligheden tidligere på året, hvor Vladimir Putin beskrev våbnet som ”umuligt at slå”. Sammen med missilet blev en række andre våben også vist frem.

Henrik Ø. Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, vurderer at Avangard-missilet sammen med resten af våbnene markerer en ændring i den taktiske våbenførelse, mere end det ændrer landenes militære strategier:

»Den nye missil ser ikke ud til at undergrave den strategiske stabilitet. Det er nok mere i forhold til det taktiske niveau, at våbenpakken kan give grund til bekymring. Det er ikke fordi, at jeg er bange for, at russerne angriber, men flere typer våben gør situationen mere uforudsigelig,« siger han.

Major Thomas G. Nielsen, der er chef for Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet, forklarer til Ekstra Bladet, hvordan Rusland forsøger at påvirke NATO-landenes holdning til NATO ved at gøre dem usikre:

»Det er nok her, et russisk missilsystem har den største effekt. Der bliver sået usikkerhed om NATO’s evne til at forsvare alliancens medlemmer mod atomangreb.«

Den amerikanske regering har endnu ikke kommenteret Ruslands nye våben.