Kaos i Washington får Donald Trumps koalition til at knage i fugerne
Efter et dramatisk skift i amerikansk udenrigspolitik og et bittert opgør om finansiering af en mur ved grænsen mod Mexico står præsident Donald Trump politisk mere isoleret end længe.
WASHINGTON
Den amerikanske juleklassiker “Alene hjemme” har fået fornyet politisk aktualitet efter en uge, hvor præsident Donald Trump har mistet sin forsvarsminister og er kommet på kant med vigtige fraktioner i sit republikanske parti.
Med forsvarsminister James ”Jim” Mattis’ tilbagetræden sent torsdag mistede Donald Trump et af de få kabinetsmedlemmer, der ikke kun nyder bred politisk opbakning i Washington, men også anseelse internationalt.
»Jim Mattis efterlader børnene med ansvaret i Trumps Hvide Hus,« lød overskriften i en kommentar hos nyhedstjenesten Bloomberg.
Efter to år, hvor Trumps aktionsradius har været begrænset af en række forholdsvis moderate figurer i administrationen, herunder en trio af erfarne generaler, har præsidenten nu sikret sig væsentligt friere tøjler.
»Mine generaler skal sørge for vores sikkerhed,« sagde Trump i begyndelsen af sin embedsperiode i 2017.
Nu er triumviratet af militærfolk borte: Først røg den nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster (i april i år), så blev det for nylig stabschef John Kellys tur, og ved udgangen af februar er Mattis også historie.
Undervejs er en stribe andre skikkelser fra det, som er blevet kaldt »de voksnes akse«, figurer med en modererende indflydelse på den impulsive Trump, faldet fra. Det gælder bl.a. udenrigsminister Rex Tillerson, præsidentens økonomiske toprådgiver Gary Cohn og FN-ambassadør Nikki Haley.
Det var Trumps abrupte beslutning om at trække alle USA’s styrker i Syrien og halvdelen af kontingentet i Afghanistan hjem, der fik forsvarsministeren til at gå.
Præsidentens strategi slår en kile dybt ind i det republikanske parti, som i årtier i tykt og tyndt har stået bag USA’s internationale engagement, og selv blandt Trump-loyalister vækker skiftet uro.
»Jeg er særligt bekymret over, at han (Mattis, red.) træder tilbage grundet skarpe uenigheder med præsidenten,« tweetede Mitch McConnell, den oftest særdeles forsigtige leder af det republikanske parti i Senatet.
Kommentatorer vurderer, at Trump i fuld fart er på vej til at bryde med principperne bag godt syv årtiers amerikansk sikkerhedspolitik.
»Han genbruger de doktriner, der oprindelig hjalp ham med at vinde det republikanske primærvalg, og som repræsenterer en tilbagevenden til republikanske doktriner fra før Anden Verdenskrig – høje tariffer, restriktive tiltag i forhold til indvandring og en isolationistisk udenrigspolitik,« skriver iagttageren Jacob Heilbrunn hos mediet Spectator USA.
Trump møder muren
Et andet valgløfte, som præsidenten denne uge presser voldsomt på for at få gennemført, skiller ligeledes vandene i Washington.
Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har flertal frem til begyndelsen af januar, vedtog sent torsdag en finanslov, der indeholder 5,7 mia. dollars (ca. 37 mia. kr.) til Trumps projekt om at bygge en mur langs grænsen til Mexico.
For at undgå en midlertidig lukning af dele af det amerikanske statsapparat skal forslaget samle 60 stemmer i Senatet – og det er højest usikkert, om det kan lade sig gøre, da Demokraterne, der råder over 49 af Senatets 100 pladser, er imod.
Trump har afvist et kompromisforslag og har flere gange signaleret, at han er klar til at udløse lukningen ved midnat fredag lokal tid.
Det vil i givet fald betyde, at flere ministerier og styrelser må lukke, og at over 420.000 offentligt ansatte i værste fald må vente på lønchecken.
Det ville være tredje gang i år, at dele af den amerikanske stat lukker ned på grund af uenigheder om finansiering – de to første gange dog ganske kortvarigt.
Præsidentens krav om, at der skal øremærkes penge til muren, kommer efter voldsom kritik fra dele af hans bagland, der frygter, at det symbolsk vigtige løfte er blevet glemt.
»Trump får ingenting, og Demokraterne får alting, herunder kontrol med Repræsentanternes Hus om ganske få uger,« sagde den indflydelsesrige, konservative radiovært Rush Limbaugh tidligere på ugen om kompromisforslaget.
Det er en kritik, der gør ondt på Trump, fordi den risikerer at vække genklang hos hans vælgerbase – den tredjedel af vælgerkorpset, som støtter præsidenten i tykt og tyndt.
Alene hjemme i Det Hvide Hus
Andre fremtrædende republikanere har også opfordret til modstand: »Lad os rejse os og kæmpe. Det er nu eller aldrig,« skrev Mark Meadows, leder af Freedom Caucus, en konservativ gruppering i Kongressen, i et debatindlæg.
Fornemmelsen af at være under belejring har ifølge talrige mediehistorier været tiltagende i den seneste periode i Det Hvide Hus.
Det skyldes bl.a. presset fra det efterhånden store antal undersøgelser, som Trump er viklet ind i.
Den mest omtalte af disse er den tidligere FBI-chef Robert Muellers granskning af mulige forbindelser mellem Trumps kampagne i 2016 og Rusland.
Men også finansieringen af præsidentens valgkampagne, festlighederne i forbindelse med hans indsættelse, hans familie, hans forretningsimperium og hans velgørende aktiviteter bliver undersøgt af forskellige instanser.
Yderligere granskninger vil med sikkerhed komme til, når Demokraterne overtager styringen i Repræsentanternes Hus efter nytår.
Det huer næppe Trump, der fredag skulle påbegynde 16 dages solskinsferie i Florida, at blive tvangsindlagt til at tilbringe mere tid ”alene hjemme” i Det Hvide Hus, der fredag var indhyllet i tunge regnvejrsskyer, men det er et helt åbent spørgsmål, hvorvidt striden om finansloven når en afklaring inden jul.