Fortsæt til indhold
International

Ny rapport dokumenterer, at historien om et skjult rum i et berømt gravkammer er en skrøne

I tre år har det officielle Egypten stædigt fastholdt, at man havde fundet Nefertitis gravkammer, men der findes intet rum – og det anerkendes nu også af de egyptiske myndigheder.

I 2015 var de egyptiske myndigheder så sikre i deres sag, at man uden at blinke – og med »90 procents sikkerhed« – slog fast, at der var fundet mindst ét skjult rum i Tutankhamons gravkammer i Kongernes Dal uden for Luxor i Egypten.

Man følte sig tilmed ganske overbevist om, det skjulte rum rummede de jordiske rester af den sagnomspundne ægyptiske dronning Nefertiti.

Men nu har piben netop fået en helt anden lyd:

Det er måske lidt skuffende, at der intet findes gemt bag væggene i Tutankhamons gravkammer, men på den anden side tænker jeg, at konklusionen er resultatet af en fortræffelig forskning.
Professor Francesco Porcelli fra universitetet i Torino i Italien

Det egyptiske antikministerium har netop, på baggrund af helt nye undersøgelser, konkluderet, at der slet ikke findes noget skjult rum i gravkammeret.

Dermed kan gisningerne om den gådefulde Nefertiti igen få frit spil i et univers, hvor kun fantasien sætter grænser.

I 2015 fik den amerikanske egyptolog Nicholas Reeves udført en lang række scanninger og undersøgelser i Tutankhamons gravkammer, og i en diger rapport – ”The Burial of Nefertiti” – udsendt samme år konkluderede han to ting: at der fandtes mindst et skjult gravkammer – sandsynligvis to – og at det ene efter al sandsynlighed rummede den sagnomspunde dronning Nefertitis jordiske rester.

Amerikanerens undersøgelser blev siden kraftigt bakket op af et japansk forskerteam, der havde analyseret undersøgelsens resultater.

På den baggrund meddelte de ægyptiske myndigheder officielt, at man havde fundet Nefertitis grav.

I 2015 var man sikker på, at der var to skjulte kamre:

Allerede få uger efter publiceringen af undersøgelsen i 2015 manede den daværende antikminister Zahi Hawass til besindighed og fastslog, at der ikke fandtes noget skjult rum i Tutankhamons gravkammer. Foto: AP
Tutankhamons gravkammer er blevet scannet flere gange – og hver gang har undersøgelserne udløst massiv mediedækning. Her i 2015. Foto: AP

Glæden over den sensationelle opdagelse varede dog kun kort. En lang række fremtrædende ægyptologer bestred validiteten, og for nylig er Tutankhamons gravkammer atter blevet minutiøst undersøgt ved hjælp af den mest moderne scanningsteknologi.

Bag den nye undersøgelse står et forskerteam knyttet til universitetet i Torino i Italien, og konklusionen er helt klar:

Der findes ingen skjulte rum og derfor ingen jordiske rester af Nefertiti.

Den konklusion kom tidligere antikminister i Egypten, den meget kontroversielle Zahi Hawass allerede frem til få uger efter offentliggørelsen tilbage i 2015.

Til National Geographic Magazine sagde han dengang:

»Vi må standse dette mediecirkus, for der er intet at offentliggøre i dag – og det var der heller ikke i går.«

Lederen af det italienske forskerteam, professor Francesco Porcelli, siger i en udtalelse:

»Det er måske lidt skuffende, at der intet findes gemt bag væggene i Tutankhamons gravkammer, men på den anden side, så tænker jeg, at konklusionen er resultatet af fortræffelig forskning.«

Egyptens antikminister Khaled al-Anani har i tre år fastholdt, at de jordiske rester af Nefertiti sandsynligvis ligger i et skjult kammer i Tutankhamons grav. Stillet over for den nyeste undersøgelse har han meddelt, at han anerkender, at der ikke findes noget skjult gravkammer. Foto: AP

Jyllands-Posten har forsøgt at komme i kontakt med Nicholas Reeves for at få en kommentar til afvisningen af hans tre år gamle konklusion, men han ønsker ikke at udtale sig i sagen.

Heller ikke Egyptens nuværende antikminister, Khaled al-Anani, er særlig meddelsom, men siger dog i en udsendt pressemeddelse, at myndighederne uden videre accepterer den nye undersøgelses konklusion, og han tilføjer, at man ikke har yderligere kommentarer.

Nefertiti – i hvert fald hendes navn og kontrafej – blev kendt af de fleste tilbage i 1912, da den tyske arkæolog Ludvig Borchardt fandt den 48 centimeter høje buste, som man mener forestiller den egyptiske dronning. Den berømte buste har sin faste placering i en topsikret montre på Neues Museum i Berlin.

Tanken om, at Tutankhamon og Nefertiti skulle være stedt til hvile i samme gravkammer, er nærliggende, idet det menes, at Nerfetiti var hans stedmor og muligvis efterfulgte ham på tronen, da han døde som blot 18-årig.

Nicholas Reeves fandt det i 2015 sandsynligt, at gravkammeret i virkeligheden var bygget til Nefertiti, men at der blevet lavet om på det hele, da Tutankhamon pludselig døde meget ung og skulle stedes til hvile.

Hvad angår Nefertiti, så kan hendes berømmelse i dag sidestilles med Kleopatras – og dette kan hun takke fundet af busten for, idet man faktisk ved forsvindende lidt om hende.

Busten af Nefertiti, der kan ses på Neues Museum i Berlin, er et stort trækplaster, og her tages den i 2014 i nærmere øjesyn af vores egen dronning Margrethe. Foto: AP

Hun trådte ind på arenaen omkring 1.340 år før vores tidsregning.

Via diverse relieffer og andet ved man, at hun blev gift med faraoen Akhenaten – der også kaldes for Amenhotep IV. Sammen fik de seks døtre, men da faraoen havde været ved magten i 13-14 år, forsvandt hun pludselig sporløst ud af historien, og hun er ikke omtalt siden.

En teori går ud på, at hun døde af sygdom i en alder af omkring 40 år. En anden, at hun blev offer for en intern magtkamp. Andre historikere mener, at hun faktisk overlevede sin mand, og at hun var regent, indtil hendes stedsøn Tutankhamon blev farao – en funktion, hun muligvis også udfyldte, da stedsønnen døde.

Gengivelse af Tutankhamon, der døde som blot 18-årig. Foto: AP
Tutankhamons sarkofag er et stort aktiv for den egyptiske turistindustri. Foto: AP

I århundreder har man ledt efter Nefertitis grav. Teorierne har været mange – og efter afvisningen af, at hendes jordiske rester befinder sig i et hemmeligt rum i Tutankhamons gravkammer, vil teorierne igen bryde ud i fuldt flor.

Også den berømte buste af Nefertiti har mellem år og dag udløst kontroverser.

Det har været hævdet, at busten faktisk blev lavet i 1912 på bestilling af arkæologen Ludvig Borchardt, der ellers hævdede, at han fandt busten i forbindelse med sine udgravninger i Kongernes Dal.

Lige siden busten blev indlemmet i samlingerne på Neues Museum i Berlin, har Egypten kæmpet for at få den udleveret, men til dato har alle forsøg været forgæves.

I millioner af turister har taget Tutankhamons sarkofag i nærmere øjesyn. Foto: AP
Byggeriet af et helt nyt museum i Luxor er i fuld gang. En mindre del åbner om kort tid, mens hovedmuseet ventes at stå klart i 2022. Foto: AP
I frygt for at de mange turister ville slide for voldsomt på den originale grav, åbnede man i 2014 en tro kopi af Tutankhamons gravkammer. Foto: AP

Også Nefertititis legendariske skønhed er genstand for diskussion.

En meget omfattende undersøgelse af busten konkluderede i 2009, at der allerede under arbejdet med Nefertiti-busten for over 3.000 år siden blev pyntet gevaldigt på den: Der blev fjernet rynker ved munden, og hendes lidt klumpede næse blev søgt forskønnet.

Tutankhamons originale grav, der ifølge en helt ny italiensk undersøgelse ikke rummer nogen skjulte kamre. Foto: AP

Fundet af Tutankhamons grav i 1922 var iøvrigt for alvor med til at gøre Egypten til et turistland, og graven er, siden den blev åbnet for publikum, blevet besøgt af mange millioner.

Så voldsom en turiststrøm valfarter til Kongernes Dal, at man for at skåne de historiske omgivelser i 2014 åbnede en tro kopi af Tutankhamons grav for turister.

Desuden er man i øjeblikket i fuld gang med at opføre et helt nyt moderne museum i Giza.

En mindre del af museet ventes åbnet om få uger, mens resten af museet ventes at stå færdigt i løbet af 2022. Det kommer til at rumme over 40.000 genstande – og ud af disse har over 4.000 relation til Tutankhamon og hans samtid.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.