Annonce
International

87 millioner brugere får besked om Facebook-lækage mandag

Facebook vil give 2,2 milliarder brugere overblik over, hvilke data der er tilgængelige via det sociale medie.

Konkret er der syv danske Facebook-brugere, der har downloadet den app, der gav Cambridge Analytica adgang til de private oplysninger. Men 41.820 danskere kan potentielt ufrivilligt have fået deres data delt, når man tæller deres Facebook-venner med. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

Facebook vil mandag oplyse 87 millioner brugere af det sociale netværk, om at deres data er blevet lækket til det politiske analysebureau Cambridge Analytica.

Selskabet oplyser, at langt hovedparten af de 87 millioner brugere - 70 millioner - befinder sig i USA. Derudover er over en million brugere ramt i henholdsvis Indonesien, Filippinerne og Storbritannien.

Facebook vil samtidig sende information til 2,2 milliarder brugere under overskriften "Beskyt dine oplysninger". Her vil det fremgå, hvilke apps der er forbundet til brugernes Facebook-konti, og hvilke oplysninger disse apps har adgang til.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Facebook er kommet i stormvejr, efter at det i de seneste uger er blevet afsløret, hvordan det er lykkedes det britiske analyseselskab Cambridge Analytica at få adgang til data fra 87 millioner amerikanske profiler på det sociale medie.

Angiveligt har Cambridge Analytica brugt de mange data til at påvirke amerikanske vælgere op til præsidentvalget i 2016.

Facebook har siden meddelt, at selskabet vil give brugere mere kontrol over egne data med en ny genvej til privatlivsindstillingerne.

Det skal gøre det lettere at downloade og slette den information, som brugerne selv har delt på det sociale medie, så den ikke bliver brugt i anden sammenhæng.

41.820 danske Facebook-brugere kan ufrivilligt have fået deres data videregivet til Cambridge Analytica i modstrid med Facebooks regler.

Det meddelte Facebook fredag.

Konkret er der syv danske Facebook-brugere, der har downloadet den app, der gav Cambridge Analytica adgang til de private oplysninger.

Men 41.820 danskere kan potentielt ufrivilligt have fået deres data delt, når man tæller deres Facebook-venner med.

I tallet indgår også danskere, der er venner med amerikanske Facebook-brugere, som har downloadet appen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kommentar: Facebook og Google er blevet det frie markeds fjender
Steen Rosenbak
To nye lækager fra Big Tech-selskaberne afslører, hvorfor tiden som internettets diktatorer nærmer sig sin afslutning. Trods lobbyindsats for milliarder har Facebook og Google givet lovgiverne alle argumenter for at svinge jernnæven.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Spionchef: Danmarks nye cybervåben kan lamme fjendens systemer

Danmark skal med et arsenal af nye, hemmelige cybervåben være med helt »ude i den skarpe ende« på Nato-missioner, når de nye våben næste år tages i brug, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i et interview med Jyllands-Posten. Han erkender, at de nye våben kan medføre civile tab.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her