Nordiske politikere går imod Danmarks prestigeprojekt i Europarådet

Fra Sverige, Norge og Island er der modstand mod Danmarks forsøg på at modernisere fortolkningen af menneskerettighederne.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) forsøg på at modernisere menneskerettighedsdomstolens fortolkninger møder modstand i Norden. Foto: Wiktor Dabkowski/Scanpix

STRASBOURG — Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag møder Europarådets parlamentariske forsamling for at tale om Danmarks mål for det igangværende formandskab, vil hans hovedprioritet blive mødt med hovedrysten fra tre nordiske lande.

Danmark har valgt at investere sin politiske kapital i et prestigeprojekt om at få moderniseret Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af den konvention, der beskriver menneskerettighederne. Målet er udvalgt efter den intense danske debat om, hvorvidt domstolen går i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge fra Danmark.

Det er i Europarådet, at denne reformproces skal finde opbakning, men her møder de danske ambitioner modstand og kritik fra de nordiske broderfolk.

»Vi kan da godt have diskussionen, men jeg kan ikke se grunden til det. Jeg kan ikke se, at det problem, som den danske regering taler om, er særlig stort,« siger lederen af den svenske delegation i Europarådet, socialdemokraten Jonas Gunnarsson.

Danmark bliver værktøj for lande, der ikke vil følge domstolen.

Thorhildur Sunna Ævarsdottir, islandsk parlamentsmedlem for Piratpartiet

Han peger på, at Sverige ligesom Danmark har oplevet et stort antal udlændinge komme til landet.

»Vi har også de problemer i Sverige. Men det er for nemt bare at sige, at det skyldes fortolkningen af konventionerne. Det er at gøre domstolen til syndebuk for problemer, som den danske regering selv bør løse. Domstolen er afgørende for mange mennesker. Vi skal forsvare den i stedet for at angribe dens fortolkninger,« siger Gunnarsson.

Lederen af den norske delegation, Ingjerd Schou, er på samme linje.

»Domstolen må aldrig blive et redskab for en regering, en myndighed eller et folketing. Den skal være et redskab for det enkelte menneske. Det er fundamentet for hele systemet, og derfor skal der virkelig være gode argumenter for at ændre noget i fortolkningen af konventionen,« siger Schou, der har siddet i Stortinget siden 2001 for det konservative parti Høyre.

»Jeg har hørt de danske argumenter, og jeg er enig i, at problemstillingen er vanskelig. Men man skal finde en løsning internt i Danmark, så man kan håndtere de kriminelle, man gerne vil udvise, indtil de kan udvises. Det er bedre end at bruge menneskerettighedsdomstolen til sit indenrigspolitiske formål,« siger Ingjerd Schou.

De danske argumenter har heller ikke gjort indtryk på den islandske delegation – snarere tværtimod,« siger Thorhildur Sunna Ævarsdottir, der sidder i det islandske parlament for Piratpartiet.

»Danmark har valgt en yderst bekymrende prioritet, og jeg frygter, at hovedmålet er at undergrave domstolen og dens afgørelser, så dens uafhængighed bliver formindsket. Det vil skade domstolens legitimitet,« siger Ævarsdottir og fortsætter:

»På den måde bliver Danmark et værktøj for de lande, der ikke er villige til at følge domstolens afgørelser. De kan bruge det her til yderligere at miskreditere domstolen,« siger hun og kalder det »en svag begrundelse for at ville ændre den måde, domstolen arbejder på, at du ikke bryder dig om dens afgørelser.«

»At ville ændre beskyttelsen af menneskerettighederne, fordi de står i vejen for din indenrigspolitik, lyder som rent ”newspeak” for mig,« siger Thorhildur Sunna Ævarsdottir.

Samuelsen: God dialog

Tirsdag talte udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til parlamentarikerne i Europarådet. Efter talen afviste han, at regeringen kigger det forkerte sted hen, når den går efter at få moderniseret fortolkningen af menneskerettighederne for at kunne udvise flere udlændinge fra Danmark.

Han peger på, at regeringen i virkeligheden ønsker at styrke den folkelige opbakning til menneskerettighedsdomstolen, inden den smuldrer.

»Jeg synes, vi kigger det rigtige sted hen. Det er et spørgsmål om rettidig omhu. Det er med at tage udfordringerne i opløbet, inden det pludselig er for sent, for så er folk løbet i alle mulige retninger i forhold til at bakke op om systemet. Det er det, vi skal undgå,« siger Samuelsen.

Danmark stillede med Kronprinsesse Mary, da Europarådets parlamentariske forsamling mødtes første gang under det danske formandskab. Hun talte varmt for ligestilling, bakkede op om MeToo-bevægelsen og talte mod diskrimination af homoseksuelle.

Målet for Danmark er en såkaldt ”Københavnererklæring”, der skal beskrive den ønskede modernisering af domstolens fortolkninger. Ifølge Samuelsen går det godt med at samle opbakning.

»I modsætning til at folk havde forventet, at der ville være modstand, så er det ikke det, vi oplever. Vi oplever en god dialog,« siger han.

Mary støttede MeToo

Kronprinsesse Mary deltog også i tirsdagens promovering af de danske prioriteter. Hun fokuserede især på ligestilling og homoseksuelles rettigheder, og så bakkede hun helhjertet op om MeToo-bevægelsen, der de seneste måneder har rystet underholdningsbranchen, mediebranchen og den politiske elite verden over.

Det gjorde hun, da hun roste Europarådet for at have taget emnet alvorligt, allerede inden bevægelsen tog fart.

»Før MeToo-bevægelsen blev global sidste år, havde Europarådet allerede vedtaget at bekæmpe sexisme. Det var et vigtigt skridt mod et emne, der har ødelæggende effekt, specielt på unge kvinder, og er en alvorlig forhindring for reel ligestilling mellem kønnene,« sagde kronprinsessen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.