Annonce
International

»Du er affald« og »jeg afskyr dig«: Youtube-stjerne får voldsom kritik efter video med lig

Den 22-årige Youtube-stjerne har undskyldt for videoen.

Den 22-årige Youtube-stjerne Logan Paul optrådte i august ved Teen Choice Awards i Los Angeles. Foto: AP/Phil McCarten

Over 15 mio. mennesker følger med, når Youtube-fænomenet og skuespilleren Logan Paul lægger videoer op på det sociale medie. Den seneste af slagsen har dog gjort ham særdeles upopulær - også uden for hans vanlige store følgerskare.

Søndag lagde den 22-årige en video op af sig selv og sine venner på besøg i Aokigahara-skoven. Stedet er berygtet for at være en sidste destination for mange ulykkelige japanere, som søger ud i naturen for at gøre en ende på deres liv.

Den nu slettede video, der ifølge vennerne havde til formål at undersøge det hjemsøgte aspekt af skoven, får nu kritik for at være bl.a. respektløs og ulækker, skriver BBC.

Alexander fra Randers følges af 242.000 og er årets youtuber

I løbet af den 15 minutter lange udsendelse kommer gruppen ifølge det britiske medies beskrivelse helt uventet forbi en livløs krop. Kroppen optræder på filmen i flere close-ups, hvor kun hovedet er sløret.

Logan Paul og hans venner reagerer med chok og overraskelse og bliver enige om at ringe til politiet. Men man hører også den kendte youtuber fyre en vittighed af, skriver BBC. Eksempelvis siger en af personerne i videoen, at han har det dårligt, hvortil Logan Paul angiveligt svarer:

»Hvad, står du aldrig ved siden af en død fyr?« efterfulgt af et grin.

Disney dropper YouTube-stjerne efter antisemitiske udtalelser

Videoen nåede at blive set flere millioner gange, før den blev taget ned. Den har fået flere prominente navne til at lange ud efter youtuberen.

Den amerikanske skuespiller Aaron Paul, der bl.a. legemliggjorde Jesse Pinkman i Netflix-serien "Breaking Bad", skriver eksempelvis, at han synes, Logan Paul skal »rådne op i helvede«.

»Hvor vover du. Jeg afskyr dig. Jeg fatter ikke, at så mange unge mennesker ser op til dig. Så sørgeligt. Forhåbentlig har denne seneste video fået dem til at vågne. Du er rent affald. Simpelthen. Selvmord er ikke nogen joke,« lyder det fra skuespilleren.

Efter hundredvis af lignende vrede reaktioner har Logan Paul lagt en undskyldning op på sin Twitter-profil, hvor han bl.a. skriver, at hans hensigt var at »skabe bevidsthed om selvmord og forebyggelse af selvmord« og afviser, at han blot forsøgte at få mange visninger.

»Jeg har aldrig lavet en fejl som denne før. Jeg er omringet af gode mennesker, men jeg er stadig et menneske. Jeg kan lave fejl,« skriver han, der forklarer, at han var og er i en tilstand af »chok og ærefrygt« efter turen i skoven.

»Jeg bliver ofte mindet om, hvor bredt jeg når ud, og at stor magt kommer med stort ansvar. Jeg må med fortrydelse sige, at jeg ikke har håndteret den magt korrekt. Det vil ikke ske igen,« forklarer han.

"Games of Thrones"-skuespilleren Sophie Turner - måske bedre kendt som Sansa Stark - er også med i koret af kritikere. Hun giver ikke meget for Youtube-stjernens undskyldning.

»Du er en idiot. Du øger ikke bevidstheden (om problemet, red.). Du håner. Jeg kan ikke fatte, hvor selvhøjtidelig din "undskyldning" er. Du fortjener ikke den succes (visninger), du får,« skriver hun.

Ifølge flere medier - eksempelvis The Telegraph - blev den originale video uploadet under titlen "Vi fandt et lig i den japanske selvmordsskov".

Japan har i årevis haft ry for at have et alarmerende selvmordstal. Kristeligt Dagblad kunne i fjor fortælle, at tallet imidlertid var faldet siden landets økonomiske krise i 90'erne. Alligevel tog 65 i gennemsnit deres eget liv om dagen i 2015 - i alt 23.971 på et år.

Ifølge avisen har kampagner, undervisningsmateriale og opmærksomme undervisere været med til at mindske antallet, der mellem 1998 og 2012 lød på 30.000 om året i gennemsnit.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her