- For abonnenter
Den meget dødelige Marburgvirus frygtes at få fodfæste i Ghana – indtil nu er tre af fire smittede døde
Marburgvirus er tæt beslægtet med ebola og har en meget høj dødelighed. Det er dog kun en af flere sygdomme, der bekymrer over det afrikanske kontinent.
Efter udbruddet af covid-19 i 2020 og abekopper i 2022 kan nyheden om en ny, smitsom virus sende bange anelser gennem de fleste.
Nu frygtes det, at Marburgvirus får fodfæste i det vestafrikanske land Ghana, efter at to mænd uden relation til hinanden døde tidligere på måneden med virusset. Den ene har smittet mindst en mand mere, der døde forleden.
Der har været flere mindre udbrud af smitte med Marburgvirus de seneste 50 år. Sygdommen er blandt de mest dødelige smitsomme sygdomme med dødsrater på op mod 90 pct. ved tidligere udbrud.