Donorfamilie fører sag mod Vejle Kommune efter års tovtrækkeri

Bekymringerne har stået i kø, indlæggelserne på hospitalet kan ikke længere tælles, og dagligdagen er i årevis blevet præget af bestræbelserne på at skabe lillesøster Freja, danmarkshistoriens første donorbarn, der blev udvalgt på ægstadiet i håbet om at kunne kurere storebror Anders.

Ægteparret Tina og Lasse fra en lille by uden for Vejle har haft rigeligt at slås med, og derfor er de harme over, at de under den livsvigtige kamp for at hjælpe deres søn også har brugt oceaner af energi på at bokse med Vejle Kommune.

Kommunen har ikke klædt familien godt nok på i forhold til mulighederne for økonomisk støtte, den har forsøgt at undslå sig diæter og i det hele taget prøvet at slippe så billigt som muligt, lyder nogle af kritikpunkterne. Tina og Lasse, der ikke ønsker at fremstå med efternavn i avisen, er så fortørnede, at de har klaget til Ankestyrelsen.

Klagen går på, at kommunen, ifølge familien, ikke har levet op til sin oplysningspligt og fortalt Tina og Lasse, at de havde krav på tabt arbejdsfortjeneste, når de fire gange om året gennem de seneste 10 år har været med Anders på Odense Universitetshospital til behandling. Dermed er familien gået glip af op mod 60.000 kr., vurderer Lasse.

»Det er pligtforsømmelse og mangel på respekt for folk, der står med kritisk syge børn,« siger faderen.

Lasse understreger, at sagen ikke er rejst af hensyn til pengene, men for at give Vejle Kommune et hak i tuden.

»Det her forløb skal ikke ske for andre, og jo flere sager mod Vejle Kommune i Ankestyrelsen, jo bedre, for så kan det være, at der sker noget,« konstaterer Lasse.

Bøvl med papirer

Familien klandrer desuden kommunen for, at forældrene ikke har fået diæter for den første dag under de mange indlæggelser, men forventedes at medbringe en madpakke. Der var bøvl med, at papirer fra Odense Universitetshospital blev indsendt for sent pga. ferie, og parret dermed gik glip af flere dages tabt arbejdsfortjeneste. Desuden drev det Lasse til vanvid, at alle udgifter skal dokumenteres til den sidste femogtyveøre.

Ifølge Lasse har han flere gange talt med store bogstaver over for deres sagsbehandler i Vejle Kommune. Jyllands-Posten har præsenteret kritikken for sagsbehandleren, der ikke ønsker at kommentere sagen af hensyn til sin tavshedspligt. Samme argument bruger hendes chef Claus Svold, direktør i Vejle Kommunes børne- og ungeforvaltning, i et skriftligt svar.

»Men vi kan oplyse, at Vejle Kommune naturligvis altid bestræber sig på et godt og konstruktivt samarbejde med alle forældre. Vi har de bedste intentioner om, at forældre føler sig ordentlig behandlet i de forløb, de har med os,« siger han og konstaterer, at kommunens mål »naturligvis« er at leve op til lovgivningens krav og kommunens serviceniveau.

Selv om målet er et godt samarbejde, kan der være forløb, som forældrene oplever »som mindre tilfredsstillende«, erkender han.

»Og det bestræber vi os på at drage læring af.«

Ansigt til ansigt

Familien har i sin frustration over Vejle Kommune lænet sig meget op ad Tanja Wejergang, socialrådgiver på Rigshospitalet, der står for knoglemarvstransplantationen fra Freja til Anders. Hun har ageret brobygger og mener, at samarbejdet er gået i hårdknude, fordi familien og socialrådgiveren i Vejle ikke har siddet over for hinanden til et personligt møde.

»Der burde fra begyndelsen af forløbet have været et møde, hvor sagsbehandleren og familien sad ansigt til ansigt, fordi det skaber tillid, mens meget kan blive misforstået på skrift og i telefonen,« siger Tanja Wejergang, som ikke vil gå ind i familiens konkrete kritikpunkter, men konstaterer, at reglerne giver kommunerne ret til individuelle skøn.