Rasmus opgav drømmestudiet: »Til sidst indså jeg, at studiet var alt for svært«

Den 24-årige Rasmus Kjær Hyldgaard fra Odense er på mange måder én af de studerende, som universiteterne nu med skærpede karakterkrav og adgangsprøver gerne vil finde, før de optræder i statistikken over frafald.

Da han i 2013 begyndte på drømmestudiet på Syddansk Universitet, var han overbevist om, at fremtiden var fastlagt. Han troede, at studiet ville give ham mulighed for at arbejde med hænderne og ikke kun hovedet, men vejen til at blive civilingeniør med speciale i fysik og teknologi viste sig at være en hel anden, end han havde forventet.

Der var hverken krav om karaktergennemsnit eller optagelsesprøver, da han søgte ind på uddannelsen. Men efter nogle viljestærke år på studiet og en stressramt periode fik det en ende, da han stoppede sin uddannelse på femte semester. Den var for svær:

»Det kom som et chok, da vi skulle have programmering på andet semester. Generelt var uddannelsen for avanceret og tung. Til sidst indså jeg, at studiet var alt for svært.«

Han var ikke alene om at tage den beslutning. Da han startede på studiet, var der 22 studerende på holdet, og da han stoppede, var der blot seks tilbage.

Rasmus Kjær Hyldgaard er en af de tusindvis af studerende på især naturvidenskab, som optræder i statistikkerne over dem, der gennem årene er faldet fra på universiteterne. På nogle uddannelser falder flere end 40 pct. fra bare det første år (se grafikken).

Selv om frafald aldrig helt kan undgås, fordi en studerende undervejs i studiet måske finder ud af, at han eller hun hellere vil noget andet, er frafaldet på de hårdest ramte naturvidenskabelige studier nu så højt, at flere universiteter siger stop.

»Al frafald er ikke problematisk, men vi skal sikre os, at der ikke er det ulykkelige frafald, hvor folk kommer ind uden at være tilstrækkeligt kvalificeret, har den rette forventning til studiet eller har en manglende motivation. Det er også af hensyn til den studerende,« siger dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology, Aarhus Universitet.

På Aarhus Universitet skal kommende studerende på fysik, datalogi og it-uddannelserne fra næste år have et snit på mindst 7 både i gennemsnit og i matematik A for at blive optaget direkte i kvote 1. Har man ikke det, skal man igennem en adgangsprøve i kvote 2 for at blive optaget. I 2019 følger resten af universitetets ingeniøruddannelser og naturvidenskabelige uddannelser efter.

»Hovedmålet er at sikre, at vi får uddannet gode kandidater til vores samfund. Målet er ikke at uddanne færre og kun entydigt tage dem, der har de høje karakterer,« siger Niels Chr. Nielsen.

Universitetet er endnu ikke færdig med at udforme adgangsprøven i kvote 2. Niels Chr. Nielsen oplyser, at det derfor ikke er afgjort, om den f.eks. skal være mundtlig eller skriftlig, eller hvordan spørgsmålene skal udformes. Men formålet er at teste motivationen og sikre, at nye studerende ved, hvad de går ind til. Formålet er ikke at afprøve f.eks. en kommende studerendes kundskaber i matematik. Her respekteres gymnasiets vurdering.

»Vi vil ikke udelukke dem, der ligger med et lavere snit. Men hvis de tror, at de skal lave noget andet på studiet end det, der rent faktisk foregår, så er chancen for, at de bliver demotiverede undervejs også større,« siger Niels Chr. Nielsen.

Han oplyser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem høje karakterer og frafald, men at der trods alt falder flere fra blandt dem med de laveste karakterer. Derfor arbejder de naturvidenskabelige uddannelser på Aarhus Universitet også på flere fronter med at forbedre studiemiljøet.

»Der er mange gode og dygtige studerende, der ikke opfylder vores karakterkrav, og blandt dem vil vi gerne fiske dem, der har en særlig motivation,« siger Niels Chr. Nielsen.

Krav om karakteren 6

På Københavns Universitet indfører man fra næste år, at man skal have et gennemsnit på 6 for at søge optagelse på universitetet. Har man ikke det, skal man søge dispensation, og fra 2020 er det planen at lave et helt nyt optagelsessystem, hvor der kan blive tale om, at kommende studerende skal til en test eller optagelsesprøve, hvis de ikke direkte opfylder kravene.

»Undersøgelser viser, at der er en forhøjet risiko for frafald, hvis man har et gennemsnit, der ligger under 6. Vi vil gerne have, at dem, vi tager ind, gennemfører, og at dem, vi tager ind med et snit under 6, også er de særligt motiverede,« forklarer vicedirektør Anni Søborg, Københavns Universitet.

Københavns Universitet har beregnet, at et generelt adgangskrav på 6 vil påvirke omkring 10 pct. af de studerende, svarende til mellem 750 og 850, der bliver optaget.

»Vi har ikke specielt mange uddannelser, hvor adgangskravet er under 6 i snit. Men vi har dog nogen,« siger Anni Søborg.

Hun oplyser, at Folketinget har givet grønt lys for universitetets nye adgangskrav gennem en ændring af universitetsloven.

Tilsyneladende kan man noget på andre fag, som de naturvidenskabelige har sværere ved. Mens 27 pct. i 2016 faldt fra i matematik det første år på alle universiteterne, var frafaldet kun 3,9 pct. på medicin. Og netop medicinstudiets metoder lader man sig nu inspirere af på Syddansk Universitet.

Inspiration fra medicin

Siden 2008 har der på kvote 2 været optagelsesprøver på medicinstudiet for alle ansøgere. Tiltaget har haft stor succes, da frafaldet næsten er halveret. Derfor er det nu besluttet, at metoden skal udbredes til alle universitetets kvote 2-ansøgere.

Desuden har SDU fra 2017 indført særlige adgangskrav på de naturvidenskabelige uddannelser. Som noget nyt skulle man i år tage en fagspecifik optagelsesprøve, hvis man søgte ind på biokemi og molekylærbiologi eller biomedicin på kvote 2. Prøven tester eksempelvis ansøgernes studieegnethed.

»Det kan også være et interview med ansøgeren, så man får en fornemmelse af, hvor egnede de er til det givne fag. På den måde bliver holdet mere fagligt på niveau, og det betyder meget for gennemførslen og den sociale integration,« siger Martin Zachariasen, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Som noget helt nyt i år har SDU på forhånd meldt ud, hvilke karakterkrav de forskellige uddannelser ville få. Normalt fastlægges adgangskvotienten sådan, at studiet har et bestemt antal pladser, hvorefter man optager ansøgerne efter højeste karaktergennemsnit, indtil pladserne er fyldt op. Bagefter kan man afgøre, hvilket karaktergennemsnit man minimum skulle have for at blive optaget.

Når universitetet selv bestemmer kvotienten, kan man derfor ikke styre, hvor mange der optages. Til gengæld skal det mindske frafaldet, som på nogle uddannelser kan være op til 50 pct. i løbet af en treårig bacheloruddannelse.

Det er ikke, fordi Rasmus Kjær Hyldgaard er bogligt ubegavet. Tværtimod. Han fik over 7 i gennemsnit til studentereksamen på htx og ville derfor f.eks. ikke umiddelbart være blevet sorteret fra på Aarhus Universitet, inden han blev optaget. Men han ville gerne på forhånd have kendt mere til indholdet af det studie, han havde valgt, så han havde haft bedre mulighed for at vurdere, om det virkelig var noget for ham. Han mener derfor, at fagspecifikke optagelsesprøver er en rigtig god idé.

»De faglige prøver ville passe rigtig godt til den linje, jeg gik på, så folk kan blive testet igennem og få lov at snuse til den teoretiske og tekniske del, som kom bag på mig,« siger Rasmus Kjær Hyldgaard.

Andre metoder i Aalborg

På Aalborg Universitet er der ingen planer om at indføre højere adgangskvotienter for at få de studerende til at blive på uddannelsen. Tværtimod lyder argumentet, at et karakterkrav vil skære de forkerte studerende fra ved optagelsen.

»Det hænger sammen med, at vi har mange mønsterbrydere, der enten kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en lang videregående uddannelse, eller som bare har dårlige karakterer fra gymnasiet. Alligevel klarer mange af dem sig godt på universitetet,« siger Jakob Stoustrup, prodekan for uddannelse på Tech-fakultetet.

Han vil gerne holde fast i, at de unge skal have muligheden, hvis de har et talent på trods af deres karakterer. Derfor har kun udvalgte studier en adgangsbegrænsning. Men de er ikke sat for at sortere i ansøgerne.

»Det kan enten være, hvis vi ikke har nok videnskabeligt personale, eller hvis der er for mange kandidater i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet,« siger Jakob Stoustrup.

I stedet forsøger man at tale med de studerende, som falder fra, og finde ud af, hvad det skyldes, hvis frafaldet på et studie overstiger en vis grænse.

»Vi vil hellere se, om vi kan gøre noget for at fastholde dem, der allerede er her. Adgangsbegrænsning kan være et instrument, men det er ikke det første, vi tyr til,« siger Jakob Stoustrup.

Johannes Hellmers, der læser til diplomingeniør med fokus på elektronik og it på Aalborg Universitet, glæder sig over universitetets tilgang til frafald.

»Vi skal bekæmpe frafaldet, men jeg tror mere på, at man gennem oplysning skal sikre sig, at folk kender til et studie, før de begynder. Størstedelen af frafaldsstatistikken handler om, at man i vores samfund helst skal skynde sig at gennemføre en uddannelse, og så sætter man sig ikke ned og bruger tiden til at overveje sit valg,« siger Johannes Hellmers.

Han er også en af dem, der optræder i frafaldsstatistikkerne. Med baggrund i et karaktergennemsnit på 9,2 til studentereksamen begyndte han i 2014 at læse matematik-økonomi med det formål at blive ansat til at lave økonomiske analyser i f.eks. en stor bank. I februar 2017 stoppede han, fordi interessen var falmet.

»Jeg blev overrasket over den tunge matematiske teori. Det var matematik mere i sit eget rum end i et anvendelsesperspektiv. Samtidig kunne jeg godt mærke, at jeg trak i en anden retning, og at det, som nogle af mine kammerater læste, lød mere interessant,« fortæller Johannes Hellmers.

Kort før sin bachelor stoppede han og skiftede spor.

Johannes Hellmers tror ikke på universiteternes indførelse af skærpede adgangskrav.

»Jeg ved ikke, hvor konstruktivt det er. Jeg har haft mange rigtig dygtige studiekammerater, der havde et markant lavere snit end mit, men som fik bedre karakterer på matematik-økonomi end mig. Jeg kan ikke se, hvorfra de har idéen om, at det er dem med de laveste gennemsnit fra gymnasiet, der mest falder fra,« siger han.

Johannes Hellmers ser nu en fremtid for sig, hvor han er med til at afprøve komponenter til satellitter.

Også Rasmus Kjær Hyldgaard er i gang igen. I september begyndte han at læse til diplomingeniør også på Syddansk Universitet. Her får han lov at udleve de drømme, som civilingeniøruddannelsen ikke kunne leve op til.

»Studiet er mere praktisk anlagt. Vi kommer f.eks. ud til virksomheder og ser, hvordan det virkelig foregår. Vi ser maskinerne og arbejdspladsen, så vi får en fornemmelse af, hvad vi senere kommer til at lave,« fortæller han.