Der mangler styr på kvaliteten i uddannelsessystemet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Danmark bliver en nation af lærde«, hævder JP 18/9. Det er ikke helt rigtigt; Danmark er på vej til blive en nation af universitetsuddannede, som er sluppet alt for nemt gennem deres studier, fordi uddannelsesinstitutionerne har fået penge for at lade dem bestå. Der er for lidt styr på kvaliteten i uddannelsessystemet, og flere og flere unge bliver forsynet med devaluerede eksamensbeviser, som de ikke kan bruge til ret meget.

Universiteterne har allerede sænket det faglige niveau, men vil gå endnu længere for at holde på de mange nye studerende. F.eks. har man på Københavns Universitet nu fjernet alle karakterer på første år af antropologistudiet. Ifølge Universitetsavisen er hensigten at gøre op med universitetets »præstationskultur«, som går alt for meget ud over de studerendes trivsel, samt »at værne om de studerendes mentale sundhed«.

Argumentationen hænger bare ikke sammen, og det er der flere årsager til: For det første har en undersøgelse, foretaget blandt næsten 12.000 danske studerende, vist, at to af tre studerende på de videregående uddannelser ikke mener, at de faglige krav på deres studier er svære at leve op til. Det tyder altså ikke på, at der er nogen ”præstationskultur”, selvom der egentlig burde være det på et universitet.

Derimod kunne man fristes til at tro, at mange af uddannelserne var indrettet efter laveste fællesnævner, så universiteterne kunne gafle deres taxametertilskud for flest mulige beståede eksaminer.

For det andet er det ikke karaktererne, der er årsagen til, at mange unge er stressede og har psykiske problemer. Der har altid været karakterer i uddannelsessystemet, men de har ikke i nær samme udstrækning givet anledning til gråd og tænders gnidsel. De egentlige årsager til problemerne er, at de studerende er blevet mange flere og anderledes.

Nye studerende er markant dårligere end tidligere rent fagligt, men samtidig har de paradoksalt nok meget højere forventninger til sig selv, mens de er mindre robuste over for modgang. Ændringerne skyldes dels en forkert opdragelse med overforkælelse og for få krav, og dels indflydelsen af ny teknologi.

Jean Twenge, der er professor i psykologi på San Diego State University, har i flere bøger beskrevet, hvordan opdragelse, internet, sociale medier og smartphones har påvirket udviklingen af teenageres sociale kompetencer og psykiske sundhed.

På baggrund af et omfattende datamateriale har Jean Twenge dokumenteret, at de unge i løbet af få år er blevet mere skrøbelige, mere narcissistiske, senere mentalt udviklede og dårligere til at koncentrere sig.

Det er naturligvis et sygdomstegn, når studerende, der er gamle nok til at aftjene deres værnepligt, ikke kan klare at få karakterer. Det forøgede optag på universiteterne, hvor mange flere ukvalificerede studerende er blevet lukket ind, har kun gjort problemet større. Samtidig hævder studenterorganisationerne helt absurd, at der er sat ”karaktermure” op om universiteterne, selvom det altså aldrig før har været så nemt at komme ind på en lang videregående uddannelse. Måske er de unge også blevet mere faktaresistente.

Universiteternes ”løsning” på problematikken er at fortsætte med at nurse om de mange sarte studerende, hvor deres curlingforældre slap. Der foretages utallige undersøgelser af, om de studerende er glade for undervisningen, og om de har det godt, og nu begynder man så at fjerne karaktererne for »at værne om de studerendes mentale helbred«.

Desværre findes der ingen systematiske evalueringer af, hvordan det går med det faglige niveau, men det er tilsyneladende ikke så vigtigt.

I den danske model for uddannelse er det mere attraktivt at få mange kunder i butikken og sikre, at de trives. Det er jo dér, pengene ligger. Derfor bliver »den bedst uddannede generation nogensinde« et blålys, og Danmark bliver ikke foreløbig en nation af lærde.