Juraprofessor om ubådssag: »Det er meget mystisk alt sammen«

Vi aner ikke, hvad der er foregået.

Sådan lyder det gennemgående forbehold fra professor emeritus i strafferet på Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen samt professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard, når de bliver spurgt til ubådssagen.

For hvad skete der på ubåden ”Nautilus”, som den svenske journalist Kim Wall og ubådsbyggeren Peter Madsen sejlede ud i Øresund med torsdag den 9. august? Og hvor er Kim Wall nu?

Først sagde Peter Madsen, at han havde sat den svenske journalist Kim Wall af ved en restaurant på Refshaleøen. Det skulle være sket sent torsdag aften, og altså mange timer før ubåden ”Nautilus” sank fredag formiddag den 11. august.

Men den 12. august fortalte han bag lukkede døre i retten, at Kim Wall var død ved en ulykke, og at han efterfølgende havde kastet hende over bord. Informationer, som Københavns Politi delagtiggjorde offentligheden i mandag formiddag.

Samtidig har Peter Madsen fortalt, at det var tekniske problemer, som betød, at ubåden sank. Men politiets undersøgelser tyder på, at det skete som resultat af en bevidst handling.

»Det er meget mystisk alt sammen,« konstaterer Jørn Vestergaard, mens Gorm Toftegaard Nielsen siger:

»Jeg kender ikke nogen sager, der ligner den her. Men der er givetvis noget, som vi ikke ved i denne sag, for dørene har jo været lukkede, så derfor kan man ikke sige, hvor enestående den er.«

Peter Madsen er sigtet for manddrab, men varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Men hvad gør man, hvis Kim Walls lig aldrig bliver fundet?

»Så må man bygge på de andre oplysninger, som foreligger i sagen og først og fremmest tage udgangspunkt i de forklaringer, man har fra ham selv. De har jo været temmelig svingende, og det er jo ikke ligefrem noget, der taler til hans fordel. I tillæg til det kan der være andre oplysninger, som er kommet frem under efterforskningen, og jeg har ingen anelse om, hvad det kunne være,« siger Vestergaard.

Han understreger, at det i givet fald ikke ville blive første gang, at der dømmes for drab i en sag uden lig.

Jørn Vestergaard peger bl.a. på sagen om Peter Lundin, som i 2001 blev dømt for drab på kæresten Marianne Pedersen og hendes to sønner, selv om man aldrig fandt ligene. Og sagen om Henrik Haugberg Madsen, som blev dræbt i 2010. På trods af at hans lig aldrig blev fundet, blev to mænd, bl.a. den dræbtes tidligere samlever, dømt for gerningen.

»Det er ikke nogen nem sag for anklagemyndigheden, når der ikke er et lig, men det kan altså lade sig gøre.«

Gorm Toftegaard Nielsen er enig.

»Nogle lande har formelle beviskrav, det har vi ikke. Hos os er det et spørgsmål om, hvorvidt det er bevist eller ej, og Peter Madsen bestrider jo ikke, at hun er død. Det er en meget svær sag, og det bliver ikke særlig hyggeligt for forsvareren, for han underbygger ikke ligefrem sin troværdighed. Men alligevel skal anklagemyndigheden bevise det.«

Samtidig skal man bevise hans hensigt, hvis man vil dømme for manddrab.

»For at kunne dømme ham for forsætligt mandrab skal det enten have været hans hensigt at slå hende ihjel, og det er nok ikke det mest oplagte scenario at forstille sig, eller han skal have foretaget sig noget, så det var overvejende sandsynligt, at hun ville dø. Det er måske heller ikke det, man nemmest kan forestille sig. Men der kan være sket et eller andet. Han kan have taget en risiko ved at gøre noget ved hende med bevidstheden om, at hun muligvis kunne kunne dø af det. Det kan man også blive dømt for, hvis man er tiltalt for forsætligt manddrab. Men om noget af det overhovedet kan blive aktuelt, har jeg absolut ingen anelse om,« understreger Jørn Vestergaard.

Og hvis ikke der er nok til en sag om forsætligt manddrab, er næste skridt at gå efter uagtsomt manddrab.

»Uagtsomt manddrab består i, at du har forårsaget en andens død på en måde, så du burde have indset, at hun kunne dø af det. Det er f.eks. grov kørsel, hvis du kører vanvittigt, enten fordi du er skidefuld, eller fordi du kører med en vanvittig hastighed og påkører og dræber en, så vil du blive dømt for uagtsomt manddrab,« forklarer Gorm Toftegaard Nielsen.

Hvis heller ikke den tiltale kan underbygges, er der ifølge Jørn Vestergaard en sidste mulighed:

»Og det er måske den, som Peter Madsen er mest interesseret i, nemlig at det var et hændeligt uheld. Han siger, at det var en ulykke. Det kan det jo også være, hvis man kører folk ihjel i trafikken. Men hvis der er sket et eller andet i den ubåd, som må betegnes som et hændeligt uheld, så det ikke er Peter Madsens skyld, at hun er død, så kan man ikke straffe ham for det. Men så findes der i hvert fald en paragraf i straffeloven om usømmelig omgang med lig, og den måde at skille sig af med et lig på, som han har gjort, er jo ikke helt efter bogen. Men det er den mest lempelige udgang på sagen, som man kan forestille sig for hans vedkommende.«

Hvorvidt der bliver tale om en domsmands- eller nævningesag afhænger af tiltalen, og det vil formentlig kun blive en nævningesag, hvis Peter Madsen bliver tiltalt for forsætligt manddrab.