Dansk statsborger mistænkt for deltagelse i massakrer, hvor flere end 1.000 blev dræbt

Siden 2001 har en i dag 49-årig mand levet i Danmark.

En mand, som i 2014 blev dansk statsborger, men som ifølge myndighederne i Rwanda har mange menneskers blod på sine hænder. Derfor har man siden det år, manden blev dansker, krævet ham udleveret til strafforfølgelse.

Først nu ser det ud til at ske. Manden, som er bosat i Nordsjælland, blev således anholdt tirsdag for mistanke om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden begået i 1994.

»Vi står her med en meget alvorlig straffesag. Den 49-årige er mistænkt for blandt andet at have deltaget i massakrer i en kirke og på et universitet, hvor flere end 1.000 mennesker ifølge udleveringsbegæringen blev slået ihjel. Det er et alvorligt indgreb at skulle sende en dansk statsborger til strafforfølgning i Rwanda. Men efter en meget grundig undersøgelse er det SØIKs (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, red.) vurdering, at der er grundlag for at udlevere ham,« udtaler senioranklager i SØIK Martin Stassen.

Folkedrabet i Rwanda begyndte den 7. april 1994 og var ovre omkring tre måneder senere. Da havde mindst 800.000 mistet livet. Voldtaget, hugget ned med macheter eller skudt. Dræbt af deres naboer, venner eller andre fra landsbyen, alene fordi de var tutsier.

Flere gerningsmænd formåede at flygte til andre lande. Og på årsdagen for folkedrabet krævede flere end 270 politikere, kulturpersonligheder, forskere og organisationer fra hele verden samt overlevende rwandere i et åbent brev, at gerningsmændene og deres medskyldige bliver straffet.

Brevskriverne henviser til rigsadvokaten i Kigali, ifølge hvem der skal leve 39 af dem i Frankrig, 37 i Belgien, 18 i Holland, 5 i Storbritannien, et ikke angivet antal i Norge, Sverige og Tyskland, 4 i Italien, 3 i Danmark, 2 i Schweiz og 1 i Finland.

I 2013 afgjorde Højesteret i Danmark, at en 51-årig mand kunne udleveres til retsforfølgelse i Rwanda, hvor han var tiltalt for bl.a. folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Manden havde boet med sin familie på Midtsjælland, da han blev anholdt i december 2010.

I sagen om den 49-årige fra Nordsjælland, lyder det fra Martin Stassen.

»Det har været et yderst kompliceret forløb, hvor vi har været helt afhængige af at være en del af det internationale retssamfund. Den langvarige undersøgelse og strafferetlig vurdering skyldes bl.a., at vi ad flere omgange har måttet vente i op til et år på supplerende oplysninger. Men nu er sagen fuldt belyst, og vi har derfor kunnet skride til anholdelse.«

Den 49-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød onsdag morgen. Sagen bliver nu overdraget til Rigsadvokaten, der skal tage endelig stilling til, om manden skal udleveres til Rwanda.

Startskuddet til folkedrabet blev affyret den 6. april 1994, hvor et fly blev skudt ned over Rwandas hovedstad, Kigali. Ombord var den daværende præsident i Rwanda, hutuen Juvénal Habyarimana, og hans burundianske kollega, Cyprien Ntaryamira.

Kritikere mener, at Frankrig, som indtil folkedrabet var allieret med Habyarimana, enten overså eller ignorerede tegnene på, at et blodbad var undervejs. Samtidig skal franskmændene have trænet de soldater og militser, som begik drabene, og endelig mener man, at Frankrig bevidst tøvede med at blande sig.

Frankrig greb i juni 1994 som det eneste land ind i konflikten, men blev beskyldt for at gøre det for at forhindre RPF i at rykke frem og samtidig muliggøre hutuernes flugt. Frankrig fastholder dog, at indsatsen stoppede massakren og reddede tusindvis af liv.