Ægte pels eller ej?: Danske tøjfirmaer anklaget for at fuppe forbrugerne

Reglerne på området er sådan set klare. Hvis et stykke tøj er lavet primært af tekstil, men indeholder under 20 pct. dyrepels - f.eks. hvis der er tale om en jakke med pelskrave - skal det mærkes med teksten ”indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse”. Denne regel gælder i hele EU.

Men skal man tro dyreværnsorganisationen Anima, halter det med mærkningen i de danske butikker. Foreningen har undersøgt 38 stykker tøj fra danske butikker i København, Odense og Aarhus, som alle indeholdt dyrepels i et eller andet omfang. 29 af dem var ikke korrekt mærket.

Ifølge Anima er det derfor svært for forbrugerne at gennemskue, om der er dyrepels eller syntetisk pels på det tøj, de køber.

»Rigtig mange danskere er imod pels og pelsproduktion, og det er et problem, når forbrugerne ikke får den gennemsigtighed, som de har krav på,« siger Christian Deichmann, der er kampagneleder hos Anima.

Organisationen er imod industriel pelsproduktion og arbejder for at få forbrugerne til at droppe dyrepels og gå med alternativer i stedet. Det er en af grundene til, at Anima finder det problematisk, når det ikke er deklareret ordentligt, at der er tale om dyrepels.

I flere tilfælde stod der på tøjets mærke, at det var lavet af polyester, nylon eller andre syntetiske materialer, selv om der ifølge Anima var dyrepels i tøjet. I andre tilfælde stod der i tøjet, at der var tale om dyrepels, men tøjet manglede det reglementerede mærke.

Anima har meldt to af tøjmærkerne til forbrugerombudsmanden for at føre forbrugerne bag lyset. Organisationen har desuden fået testet to stykker tøj, en jakke med pelskrave og en vest, på Microtex-laboratoriet i Storbritannien.

Selv om jakkerne ifølge deres mærkater var lavet af materialer som polyester og akryl, fandt Microtex dyrepels i dem. Der var tale om pels fra chinchilla eller kanin samt pels fra mårhund.

»Vi forventer, at forretningerne følger lovgivningen og mærker deres tøj efter reglerne. Når mængden af forkert deklareret tøj i vores undersøgelse er så stor, vidner det om, at det ikke bare er et enkelt tilfælde, men et stort problem,« siger Christian Deichmann.

EU-Parlamentet vedtog i 2011, at pelsdele og læder skulle mærkes tydeligt med teksten ”indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse” for at undgå, at forbrugerne skulle blive vildledt, eller at forbrugerne utilsigtet skulle komme til at købe tekstilvarer med dyrepels eller læder.

»Pels bruges ofte til kantning eller på anden måde - også i relativt billigt tøj, og det kan ofte være vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem ægte pels og imiteret pels af god kvalitet,« lød argumentet fra EU-Parlamentet.

Ifølge flere dyreværnsorganisationer er det så billigt at producere ægte pels fra dyr som kaniner og vaskebjørne, at det for tøjproducenterne ikke kan betale sig at bruge syntetisk pels i deres tøj.

Dyreværnsorganisationen Humane Society ser endda et stigende problem med ”pelsfrie” produkter, som viser sig at indeholde dyrepels.

»Det er et problem for dyrene, som lever og dør under forfærdelige forhold for at producere tøjet, og det er et problem for de forbrugere, som ufrivilligt støtter pelsbranchen,« siger organisationens direktør Claire Bass til Sky News, som tidligere i april lavede en lignende undersøgelse blandt butikker i London.

Her fandt man pels fra hele fire forskellige dyr i beklædningsgenstande, som egentlig burde være pelsfri. Efterfølgende beklagede varehuset House of Fraser og trak de produkter, der blev fundet dyrepels i, tilbage fra hylderne. House of Fraser er et erklæret pelsfrit varehus, og derfor bør produkter med ægte pels ikke være at finde på hylderne, lød beskeden.

Bag Animas undersøgelse står koalitionen Fur Free Alliance, som Anima er medlem af. Den vil i løbet af foråret udgive en rapport med de samlede resultater fra alle deltagende lande.