Socialdemokrat advarer mod religionsforskrækkelse

Religionsforskrækkelse truer de danske frihedsrettigheder og åndsfriheden.

Det mener det socialdemokratiske medlem af Folketingets kirkeudvalg, Daniel Toft Jakobsen, der i februar gik imod partilinjen i spørgsmålet om forbud mod bederum, og som i et interview forklarer baggrunden for sin modstand.

Daniel Toft Jakobsen oplister en række eksempler på religionsforskrækkelsen:

Forslaget om at forbyde bederum på uddannelsesinstitutioner, kriminalisering af ytringer som led i religiøs oplæring, forslag om at reducere statstilskuddet til muslimske friskoler samt den voldsomme kritik, der ramte, da den troende Esben Lunde Larsen (V) blev udnævnt til videnskabsminister.

»Det er religionsforskrækkelse. En aggressiv sekularisme, som flår tørklædet af folk, og som forbyder troende at mødes, mens alle mulige andre gerne må mødes på deres studiesteder. Og som forbyder mennesker at sige ting i forbindelse med religiøs oplæring, som man gerne må sige i forbindelse med alle mulige andre typer oplæring. Det truer åndsfriheden,« siger Daniel Toft Jakobsen.

Tabufornemmelse

Religionsforskrækkelsen fører for ham at se også til, at der vokser en tabufornemmelse frem om det at være troende.

»Det er altså mærkeligt, at det er blevet en almindelig talemåde, at »religion er en privat sag«. Vi beder mennesker om at hænge en lille del af dem selv på knagen derhjemme, før de går ud af hoveddøren. Vi er ved at gøre det til et tabu. Religion er noget, man godt må have, man skal bare holde det for sig selv. Hvis folk er troende, så er det, som om de skal springe ud af skabet. Men folk skal da have lov til at være de hele mennesker, som de nu engang er,« siger Daniel Toft Jakobsen.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), er enig i, at religion er omdiskuteret i debatten – men ikke på grund af religionsforskrækkelse.

»Når religion de sidste 20-30 år er kommet til at fylde så meget i debatten, så er det, fordi religion er blevet et spørgsmål om magt og politik. Visse religioner vil diktere, hvordan folk lever deres liv, og så har vi en pligt til politisk at diskutere det. Men forskrækkelsen kan jeg ikke genkende. Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogen, der har været flov over at være hindu, muslim eller kristen,« siger hun.

Fanatisme-forskrækkelse

Heller ikke en anden af værdidebattens centrale aktører værdiordfører Naser Khader (K) mener, at religionsforskrækkelsen i dag er værre, end den var op gennem 70’erne, 80’erne og 90’erne.

»Der er en helt berettiget fanatisme-forskrækkelse, for der er anti-demokrater, der hader det her samfund. Men generelt mener jeg godt, at folk kan skelne mellem religion og fanatisme. Så kan det selvfølgelig godt være, at hvis man færdes i bestemte miljøer, f.eks. socialdemokratiske eller i Enhedslisten, vil man måske føle sig malplaceret, hvis man er troende,« siger Khader.