Hizb ut-Tahrir tilkytning til Region Hovedstaden blev undersøgt af PET
Ifølge sundhedsministeren var der ikke tale om »en overtrædelse eller et brud på sikkerheden«, da højtstående Hizb ut-Tahrir-medlemmer bidrog til udviklingen af et stort it-system på hospitaler i Region Hovedstaden.
I et folketingsvar fra sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, fastslåes det, at »der ikke skete en overtrædelse eller et brud på sikkerheden«, da to højtstående medlemmer af den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrir deltog i udviklingen af et stort anlagt it-projekt for Region Hovedstaden.
Folketingssvaret er skrevet ud fra en redegørelse om forløbet lavet af Region Hovedstaden, som Jyllands-Posten har fået adgang til.
Af redegørelsen fremgår det, at de to medlemmer af Hizb ut-Tahrir var hyret til at teste det nye it-system Sundhedsplatformen af Region Hovedstaden igennem to forskellige vikarbureauer fra den 15. august 2016 til den 28. oktober 2016.
Den ene af de omtalte medlemmer var talsmand i Hizb ut-Tahrir i Danmark, Junes Kock.
Af redegørelsen fremgår det, at Region Hovedstaden kontaktede Politiets Efterretningstjeneste, da regionen blev opmærksom på den ene af de to vikarers forbindelse til Hizb ut-Tahrir, som er kendt for sin opfordring til drab på jøder, had til homoseksuelle og bekæmpelse af demokratiet.
PET's undersøgelser gav dog ingen resultater, og derfor blev vikartilknytningen opretholdt, forklarer Region Hovedstaden i redegørelsen.
I december beskrev Ekstra Bladet, hvordan flere eksperter kaldte Hizb ut-Tahrirs medvirken til udviklingen af et af landets mest vitale it-sundhedssystemer for dybt problematisk.
Blandt andet kritiserede sikkerhedsrådgiver Stiig Wæver, der tidligere har arbejdet syv år i PET med fokus på efterforskning i terrornetværk, ansættelsen af de to vikarer. Han frygtede, at de igennem arbejdet kunne komme i kontakt med fortrolige oplysninger.
»Set med mine briller er de farlige. Gruppen og talsmandens tanker og overbevisning er i den grad ekstreme, de vil et klokkeklart andet system end vores og er i yderste konsekvens klar til at gå langt for det. Derfor er det her ikke godt. For hvem har styr på, om de informationer de har haft adgang til, nu er i hænderne på nogen, som vi ikke ønsker skal have den adgang overhovedet, og som kunne finde på at handle på egen hånd,« sagde han dengang til Ekstra Bladet.
Region Hovedstaden forklarer dog, at de to vikarer har arbejdet arbejdet med fiktive testdata i et fiktivt miljø i Sundhedsplatformen, hvilket er sædvanlig procedure, når der tilknyttes vikarer.
»Det er sædvanlig procedure, at personer, der arbejder med at teste systemet, bliver oprettet som testprofiler, hvor de kun har adgang til testmiljøer. Det betyder bl.a., at de ikke har adgang til egentlige patientdata eller andre personfølsommedata, fordi dette ikke er relevant i forhold til den konkrete opgaveløsning,« skriver Region Hovedstaden i redegørelsen.
I redegørelsen offentliggøres det også, at den ene af de to vikarer har været tilknyttet Region Hovedstaden ad to omgange, inden arbejdet med Sundhedsplatformen begyndte. Første gang var fra maj 2015 til marts 2016, anden gang i maj 2016, hvor han hjalp Herlev og Gentofte Hospital med at tage Sundhedsplatformen i brug.
Regionens gennemgang af forskellige logfiler gav heller ingen resultater, og intet tydede på, at de to vikarer var kommet i besiddelse af fortrolige oplysninger eller havde forsøgt herpå.
Derfor slutter redegørelsen af med den konklussion, at der ikke er sket brud på den spærring af personfølsomme oplysninger, som vikarerne fra Hizb ut-Tahrir havde arbejdet under.